Film & serier

Alt, du skal vide om Disneys nye Mulan-film

Af Selma Babette Ringmann Søgaard 1. september 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Disney har lavet en genindspilning af den højtelskede, animerede Disney-klassiker, Mulan, fra 1998. Den nye Mulan-film er med virkelige mennesker og kan ses på streamingtjenesten Disney+ fra d. 15. september 2020 i Danmark. Vi Unge giver dig her alt det, du skal vide om den nye Mulan-film!

Vi har alle ventet i spænding, siden den første trailer til Mulan-filmen udkom sidste år.

Vi står dog tilbage med en masse spørgsmål, bliver filmen en musical ligesom den animerede version? Hvor er Mulans fjollede drage Mushu? Hvorfor har Mulan ikke klippet sit hår kort?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi Unge har samlet svarene på ALLE de spørgsmål, du måtte have om den nye Mulan-film.

Hvor er Mulans fjollede drage Mushu?

Den animerede version af Mulan fra 1998 blev en stor succes, men faktisk var det kinesiske publikum ikke ligeså begejstret for filmen, som vi var herhjemme. Det er en af grundende til, at folkene bag filmen har besluttet at gøre 2020-udgaven af Mulan mere realistisk. Det betyder desværre også, at Mulans fjollede drage Mushu ikke er med. I kinesisk tro er dragen et symbol på styrke og respekt, hvilket den sjove karakter Mushu ikke lever op til. Af hensyn til den kinesiske fortolkning af dragen er karakteren, Mushu, derfor blevet fjernet helt i den nye Mulan-film.

Læs også: Det kan du glæde dig til på det nye Disney+

Hvorfor har Mulan ikke klippet sit hår kort?

I den oprindelige, animerede Mulan-film, klipper Mulan sit hår kort, da hun skal udgive sig for at være en mandlig kriger. Men det stemmer faktisk ikke overens med den traditionelle kinesiske kultur, da mandlige kinesiske krigere, på det tidspunkt, havde langt hår - Så det er altså derfor, at Mulan, i den nye Disney-film, beholder det lange hår og ikke klipper det af.

Bliver filmen en musical ligesom den animerede version?

Nej desværre. Musikken, som vi kender fra den oprindelige Disney version, vil være der, men den vil kun være instrumental - altså uden vokal. Det er igen for at gøre filmen mere realistisk end den animerede version.

Er den nye Mulan film historisk korrekt?

Mulan har haft det højeste budget for en Disney-film med ikke-animerede skuespillere. Filmbudgettet har været på HELE 200 mio. dollars – det er altså mere end 1,2 milliard kroner. Der er dog en helt særlig grund til det høje filmbudget, og det er, at instruktøren bag filmen, Niki Caro, har ønsket at skabe en film, der er stemmer overens med den kinesiske kultur og historie. Faktisk sammensatte Niki Caro et helt hold af kinesiske eksperter indenfor sprog, casting, stunt-koreografi, kostumer, make-up og arkitektur, der skulle gøre filmen mere troværdig overfor især det kinesiske publikum.

Læs også: Millie Bobby Brown er med i ny mysteriefilm - som du bare MÅ se!

Hvilke krav var der til skuespillerne, som er med i den nye Mulan-film?

Det var vigtigt for instruktøren, at ALLE skuespillerne havde en mandarin-amerikansk accent (mandarin er det officielle sprog i Kina). Det var et krav fra instruktøren, der ønskede at skabe troværdige karakterer i filmen.

Psst... vidste du, at skuespilleren bag Mulan, Liu Yifei, blev udvalgt til rollen på baggrund af en fysisk krævende prøve, der varede hele 90 minutter!

I den nye Disney-film er der sket et par udskift i karaktererne. I den gamle animerede Mulan-film fra 1998 er Mulan enebarn og bor sammen med sin mor, far og bedstemoren Fa. I den nye film har Mulan fået en lillesøster, men til gengæld er Mulans søde bedstemor, Fa, ikke en del af det nye Mulan-univers. Lillesøsteren skal være et billede på, hvad der traditionelt blev forventet af unge kinesiske kvinder i den tid.

Udover ændringer i familien er der i den nye film kommet hele TO skurke, som Mulan skal kæmpe imod – puha, hvis man troede én var slem nok!

Hvem står bag filmproduktion?

Mulan er en fortælling om kvindekamp og kvinderettigheder, og derfor besluttede Niki Caro, at filmen også skulle skabes og fortælles af kvinder. Hun hyrede derfor tre kvindelige manuskriptforfattere og en kvindelige filmfotograf – det er jo bare megasejt. GIRL POWER!

Har du ikke fået set traileren til den nye Mulan-film endnu? så se den her.

MestLæste