Film & serier

10 ting, du ikke vidste om "Emily In Paris"

Af Anna Birch Jakobsen 19. oktober 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den nye serie, hvor amerikanske Emily flytter til Paris for at arbejde i et fransk marketingsfirma, er den mest populære serie på Netflix lige nu. Vi har samlet 10 ting om "Emily In Paris", som du højst sandsynligt ikke vidste.

Den nye serie "Emily In Paris" er i øjeblikket en af de mest populære serier på Netflix.

Læs også: 20 ting, du ikke vidste om "To all the boys I’ve loved before"

Selvom serien har modtaget kritik for at være urealistisk og klichéfyldt, så er den altså bare dejlig nem at se og de eventyrlige parisiske omgivelser og det bekymringsfri liv, som Emily lever, fanger os på en måde, hvor vi ikke kan lade være med at se videre.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er endnu ikke bekræftet af Netflix, om der kommer en anden sæson - men med en slutning, hvor Emily står i et uundgåeligt dilemma om kærligheden, lægger serien helt sikkert op til, at der kommer en fortsættelse. Mens du venter, har vi samlet 10 overraskende facts om den nye serie. Vidste du, at Gabriel er kok i virkeligheden? Eller synes du også, at Antonie virker bekendt?

Find ud af, hvor du har set ham før og mange andre ting herunder.

Læs også: 20 ting, du ikke vidste om "Mean Girls"

10 ting om "Emily In Paris", som du (måske) ikke vidste.

1. "Emily In Paris" har en del tilfælles med "Sex and the City"
Udover at de to serier har samme instruktør, Darren Star, og samme kostumedesigner, Patricia Field, så gemmer der sig også en masse små "Sex and the City"-referencer i serien. Emily har blandt andet nogle øreringe, hvor der står Emily på, præcis ligesom Carrie Bradshaw har sin elskede Carrie-halskæde. Derudover er den sorte tylkjole, som Emily har på til rooftop-festen, en hyldest til Carries grønne tylnederdel, som hun har på i det sidste afsnit af "Sex and the City"-serien.

Foto: Emily In Paris & Sex and the City

2. Gabriel er kok i virkeligheden
Lucas Bravo, som spiller Gabriel, er ikke bare kok i serien - han har faktisk også arbejdet som kok i virkeligheden. Han var souschef på en restaurant for et par år siden og blev glædeligt overrasket, da han så manuskriptet til "Emily In Paris" og opdagede, at han kunne tage noget af sit virkelig liv med sig i rollen som Gabriel.

Foto: Emily In Paris

3. Antonie er med i "Gossip Girl"
Synes du (også) at Antonie virker bekendt? Chefen for det franske parfumeri bliver spillet af skuespilleren Willam Abadie, og han har tidligere været med i favoritserien "Gossip Girl", hvor han spillede Blair Waldorfs stedfar. Så hvis du er bekendt med "the upper east siders", er det med garanti der, du har set ham før.

Foto: Emily In Paris & Gossip Girl

4. Det forfærdelige trekantsdrama er måske ikke så forfærdeligt alligevel
Mange "Emily In Paris"-seere har været forargede over trekantsdramaet, som udspiller sig mellem Emily og kæresteparret, Gabriel og Camille. Det ser ikke ligefrem godt ud for Emily, som kysser med sin venindes kæreste... Men Lucas Bravo (Gabriel) har givet et hint om, at der måske er tale om begyndelsen på et nyt frit forhold, fremfor et forfærdeligt trekantdrama. Han fortæller, hvordan der i serien er lagt små hints ud, som da Emily kommer til at kysse Camille på munden og hendes svar er: "Det er jeg ikke ked af", eller da Emily og Camille poster et billede, hvor de ligger i sengen sammen, og Gabriel liker det. Er der mon tale om et polygamt forhold?

Foto: Emily In Paris

5. Emily hylder Audrey Hepburn
Scenen hvor Emily, iført en sort klassisk kjole og håret i en stram knold, møder sin date på trapperne i den parisiske opera, er i virkeligheden en hyldest til den britiske skuespillerinde, Audrey Hepburn. Da hun hittede i 50'erne, blev hun fotograferet på den samme trappe, iført en grøn kjole og selvsamme stramme tilbagefriserede frisure.

Foto: Emily In Paris

6. Alle scener er optaget i Paris - undtagen en
Den eneste scene, som ikke er optaget i Paris, er scenen, hvor Gabriel, Camille og Emily ankommer til Camilles familieejendom. Den var nemlig placeret i Loire Valley, hvor castet var til vinsmagning, mens scenen blev klargjort til optagelse.

Foto: Emily In Paris

7. Emily og Mindy er veninder i virkeligheden
Lily Collins (Emily) og Ashley Park (Mindy) klikkede så godt, da de mødtes for første gang i forbindelse med deres roller i "Emily In Paris", at folk troede de kendte hinanden i forvejen. De var meget fjollede på settet og tilbragte meget tid sammen i deres fritid, blandt andet på at lære at bage franske macarons og croissants.

Foto: @lilyjcollins

8. Du kan spise på "Gabriels restaurant"
I serien hedder "Gabriels restaurant" Les Deux Compères, som betyder to venner. I virkeligheden er det en italiensk bistro, som hedder Terra Nera, og den ligger lige overfor det lejlighedskompleks, hvor Emily og Gabriel bor i filmen. Hvis du kunne tænke dig at spise på "Gabriels restaurant", kan du finde den på: 18 Rue des Fossés Saint-Jacques.

Foto: Google Maps & Emily In Paris

9. Emily kan ikke fransk, men det kan Lily Collins
Emily forsøger forgæves at lære det franske sprog... Men Lily Collins (som spiller Emily) snakker derimod flydende fransk. Hun har udtalt, at hun tidligere både drømte, læste og snakkede flydende fransk, men efter hun stoppede med at øve sproget, er hun ikke helt lige så god længere.

Foto: Emily In Paris

10. Ashley Park og Mindy deler samme tøjsmag
Den lyserøde hat, som Mindy har på i serien, er i virkeligheden skuespilleren, Ashley Parks egen hat. Faktisk havde hun den på, da hun var til audition til rollen som Mindy.

Foto: Emily In Paris

Læs mere om

MestLæste