Isabel rigenstrup og niklas larsen
Det sker

Youtuberne Isabel Rigenstrup og Niklas Larsen kommer på Vi Unge SommerCamp

Af Marie Søndergaard 9. maj 2018
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kæresteparret Isabel Rigenstrup og Niklas Larsen afholder en workshop på Vi Unge SommerCamp til sommer. Læs mere om workshoppen her!

Drømmer du om at blive youtuber og få succes med din kanal? Eller er du måske bare fan af youtuberne Isabel Rigenstrup og Niklas Larsen? Til sommer besøger kæresteparret Vi Unge SommerCamp, hvor de skal afholde en workshop om netop YouTube.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Workshops på Vi Unge SommerCamp

På workshoppen får du mulighed for at stille spørgsmål til Isabel og Niklas, og du kommer til at lære en masse om, hvordan man bygger en kanal op, hvordan man får mange subscribers, og hvordan man skal tackle den hate, der kan komme, når man lægger en video om sig selv på YouTube. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at få taget billeder med dem begge!

- Jeg glæder mig til at møde alle dem, der kommer, og til at lave hyggelige ting med alle pigerne, siger Isabel.

- Det bliver fedt at opleve stemningen, fortælle om YouTube og til at møde dem, der måske ser ens videoer, siger Niklas.

Vi Unge SommerCamp bliver afholdt fra den 30. juli – 4. august på Klintsøgaard Idrætsefterskole i Nykøbing Sjælland. Det bliver en uge med en masse venindehygge (måske møder du din nye BFF?) og spændende workshops.

Læs mere om Vi Unge SommerCamp HER.

MestLæste