Det sker

Få flere followers på Instagram

Af Benedikte Brix 30. maj 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vil du gerne have endnu flere followers på Instagram? Prøv at bruge vores fire tips til at få flere Instagram-followers.

Vi bliver altid glade, når vi får flere followers på Instagram. Det kan nemlig godt være lidt sjovere at lægge billeder ud, hvis der rent faktisk er nogen, der ser dem.

Læs også: Bliv en stjerne på Instagram

Men hvordan kan du få flere followers? Følg de fire tips:

Bliv set på Instagram
Før folk kan følge dig, skal de vide, at du findes. Derfor er det en god idé, at du sørger for at blive set. Det gør du ved at kommentere på andres billeder. Et godt råd er at kommentere på de billeder, der ligger under "udforsk". Her er der nemlig rigtig mange, der læser kommentarerne, og hvis du har skrevet noget godt eller sjovt, får de måske lyst til at trykke sig ind på din profil og blive dine followers.

Læs også: Redaktionens yndlings-instagrammers

Drop spam på Instagram
Det kan godt være rigtig irriterende at følge en person, der hele tiden lægger billeder op, så hele ens newsfeed er fyldt. Derfor skal du lade være med at spamme, hvis du ikke vil have folk til at unfollowe dig.

Plej dine followers på Instagram
For det meste følger folk de profiler, der har spændende, smukke eller sjove billeder. Men det giver lidt ekstra, hvis personen bag profilen reagerer på kommentarer - det kan nemlig få dine followers til at blive hængende, hvis de føler, de har skabt et personligt bånd til dig - så husk at svare på kommentarer på din Instagram.

Læs også: Test - Hvilken Instagram-type er du?

Til sidst et lille snydetrick:
Der er andre end dig, der går op i at få flere followers, og derfor kan I følge hinanden og på den måde booste jeres antal af følgere. Prøv at søge på hashtagget #shoutout - her ligger der en masse billeder, der handler om at followe andre. Skriv en kommentar eller følg alle dem, der liker, kommenterer eller følger den profil.
Du kan også bruge et populært hashtag som #follow4follow eller #followback - det betyder, at du lover at følge folk tilbage, hvis de vælger at følge din profil.

Vi håber, du får flere followers ved at følge vores tips til Instagram!

MegetMere