Krop & Sind

Tjekliste til den første date

Af Oliver Kokholm Ungermann 18. marts 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad skal du huske, inden du skal være alene med dit crush for første gang? Se tjeklisten her.

Har du fået nerver på inden jeres første date, kan vi SAGTENS forstå dig! Det er nemlig superskræmmende at møde sit crush for første gang alene - for hvad skal du sige, og hvad skal du huske?

Læs også: Første date i GIF'er

Bare rolig! Vi har lavet en tjekliste, du kan gå igennem, inden du skal mødes med ham.

Tjeklistetiljeresførstedate

Skal jeres date være på en hverdag, en lørdag eller måske en søndag eftermiddag? Valget har betydning for jeres dag, fordi det giver anledning til mange forskellige slags dates. En hverdag efter skole vil kun give plads til, at I kan være sammen i et par timer, mens en lørdag lægger op til en hel dag og aften – og søndag er den bløde mellemvej. Hvad er du klar til, og hvad har du lyst til?
Der er så mange muligheder, at man meget hurtigt bliver i tvivl, når man skal vælge, hvor daten skal foregå. Vi har lavet en test, hvor du kan tjekke, hvad der passer til dig. Det vigtigste er, at du har det godt med det, I skal lave!
Det kan være en rigtig god idé at forberede dig hjemmefra og tænke over, hvad du vil lave, eller hvilke emner du vil snakke om på daten. Hvis kemien er god, skal samtalen nok holde sig selv i live, men det er altså meget rart at have et par stikord, som du kan starte ud med – så er du også dækket ind, hvis der pludselig bliver pinlig tavshed.
Det er supervigtigt, at du føler dig rigtig godt tilpas, når du er på date, og her spiller dit outfit en stor rolle! Sørg for at vælge noget, der giver dig selvtillid, for så kommer du også til at udstråle selvtillid over for dit crush. Få inspiration til date-outfits her.
Du skal selvfølgelige sætte dine forventninger højt, og der er intet galt i, at du drømmer om at finde kærligheden på første date. Men du må altså heller ikke blive alt for skuffet, hvis det ikke bliver, som du havde forestillet dig. Det tager ofte længere tid at forelske sig, så husk at vær tålmodig!
Det er nemt at blive så ivrig efter at imponere ham, at du helt glemmer dig selv undervejs. Husk, at du ikke skal lave om på dig selv for at få ham til at kunne lide dig, for han skal falde for dig, og ikke for noget du ikke er.
Den perfekte balance på en date er, at I snakker cirka lige meget om jer begge to. Det er ikke særligt fedt, hvis den ene taler løs om sig selv og slet ikke viser interesse i at høre om den anden. Det går begge veje!
Du bestemmer heldigvis selv, om du har lyst til at kysse på din date. Hvis I kommer megagodt ud af det med hinanden, og der ligger et kys i luften, så spring da ud i det, hvis din mavefornemmelse siger ja! Psst! Husk lige et tyggegummi, så du kan friske din ånde lidt op, hvis det trækker op til kys.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste