Tema: Er jeg gammel nok til sex?
Det er forskelligt fra person til person, hvornår interessen for sex opstår, og det er også forskelligt, hvornår man har sin første gang. Du tror måske, at du er den sidste i klassen, der endnu ikke har prøvet at have sex, men faktisk er der mange der taler om det uden at have prøvet det.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Tema: En uge med sex.
Den seksuelle lavalder
Selv om du måske har lyst til at prøve sex, så er der en grænse for, hvornår man må have sex. Grænsen hedder den seksuelle lavalder, og den er lavet for at beskytte børn og unge mod at blive seksuelt udnyttet af nogen, der er ældre end dem selv.
Den seksuelle lavalder er 15 år, og det betyder, at det er forbudt at have samleje med en, der er under 15 år. Hvis du er over 15 år og har sex med en, der er under 15 år, så kan du altså blive straffet, og det gælder både, hvis du er pige og dreng.
Læs også: De bedste tips til den første gang.
Men hvad nu, hvis du føler dig klar til sex?
Måske har du allerede oplevet, inden du er fyldt 15 år, at have lyst til sex. Sådan er der mange, der har det, fordi det er nyt og spændende for dem, og måske kan de ikke helt vente på at finde ud af, hvordan det egentlig er at have sex.
Men husk på, at der findes mange måder at være kærester på, og sex er kun en af tingene ved at være kærester. I kan sagtens kysse, kramme, kæle, sove sammen og måske masere hinanden, uden at det behøver at føre til sex. Det er en god måde at lære hinanden at kende på, inden I skal have den første gang sammen.
Der er også mange, der ikke har en kæreste, som begynder at interessere sig for sex. Straffeloven siger ikke noget om en aldersgrænser for at onanere, og det kan være en god måde at lære din krop at kende på, inden du har din første gang.
Læs også: Onani-guide.
Foruden at I skal være fyldt 15 år, er der også nogle andre tegn på, at du og din kæreste er klar til sex:
• I har været sammen længe, og I stoler på hinanden og er meget trygge ved hinanden.
• I kan være helt jer selv over for hinanden, og I er ikke bange for at blotte jer selv over for hinanden - det har I nemlig gjort på mange måder ved at være åbne og ærlige over for hinanden.
• I er nået dertil i jeres forhold, hvor I simpelthen ikke kan vente mere på den første gang. I føler jeg parate til det og har lyst til at prøve det.
• I ved, hvordan I beskytter jer selv mod sexsygdomme og uønsket graviditet.
Læs også: Læsernes historier: Min første gang.