sex

Guide: Giv dit crush et hot kys

Af Julie Lund Mikkelsen 30. juli 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ja, ja, du har prøvet at kysse lidt med ham/hende den søde, men nu kunne du godt tænke dig at gøre jeres kysseri endnu mere hot. Vi giver dig tips og tricks lige her.

Du ved godt, hvordan det føles at presse læberne mod en nice fyr eller en sød piges mund, og du har småkysset lidt med ham eller hende den søde. Men hvordan går du fra søde, små tantekys til mere hotte, passionerede kys? Det er slet ikke så svært…

Læs også: Sådan føles det første kys.

Flet fingre
Mens I kysser, så flet dine fingre ind i hans/hendes. Ja, det lyder som en lille ting, men det vil gøre jeres kysseri meget mere intimt.

Sug i hans/hendes læbe
Når I kysser, så prøv at suge lige så stille og blidt i hans/hendes underlæbe - uden at bruge tænder. Det gør lige jeres kys lidt mere hot.

Brug tungen
Et tungekys er det mest intime kys - men hvordan er det nu lige, man bruger tungen rigtigt? Start lige så stille og roligt med at lade din tungespids lege forsigtigt med hans/hendes, og når det føles rigtig, så list lidt mere tunge ind i hans/hendesmund. Men lad endelig være med at stikke tungen helt ned i halsen på ham!

Læs også: Vær klar til den første gang.

Kys flere steder
Du behøver ikke nøjes med at kysse hans/hendes mund. Også hans/hendes øreflip, hans/hendes nakke og hans/hendes kinder skal da kysses. Det vil han helt sikkert kunne lide!

Fingrene i håret
Kør dine fingre gennem hans hår, mens du har dine læber på hans. Det viser ham, at du gerne vil være helt tæt på ham.

Overrask ham
Overrask ham med et langt, intenst kys, når han mindst venter det. Det vil med garanti bringe ham i den syvende himmel.

Læs også: Justin Bieber: Mit første kys var akavet.

Byg kysset op
Lad være med at stikke tungen ind i munden på ham med det samme! Et rigtig hot og intenst kys skal bygges langsomt op.

MegetMere