sex

Drengepanel: Hvor vigtig er den første gang for drenge?

Af Oliver Kokholm Ungermann 28. maj 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvor meget betyder det egentlig for drenge at få overstået den første gang? Vores drengepanel giver dig svaret her!

Er der hold i opfattelsen om, at de fleste drenge gerne vil være tidligt ude og miste deres mødom i en tidlig alder, eller er det et helt forkert billede af virkeligheden? Vi har spurgt vores søde drengepanel, der i dag består af Toke, Andreas og Mahmoud.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 15 facts om den første gang

- Jeg tror personligt ikke, at drenge går så meget op i det mere. Det handler mere om at gøre det med en, man holder af. For nogen er det måske megavigtigt bare at få det overstået, fordi de gerne vil være med i 'gruppen', og alle andre går rundt og praler, men de fleste er faktisk følsomme, så det handler om at være parat og ikke bare om at få det overstået, siger 14-årige Toke fra Give, der beskriver sig selv som en frisk og sjov fyr.

Men den opfattelse, er Mahmoud, der er 16 år og skal til at starte på gymnasiet, ikke helt enig i. For ham betyder det noget:

- Man hører altid sine venner fortælle om den første gang, så når ens egen er overstået, er det befriende. Så har man nemlig ikke den hængende over hovedet længere, siger han, og fortæller også, at han er fast læser af Vi Unge.

Læs også: Drengepanel: Hvor meget går drenge op i udseendet?

Og den følelse kan Andreas sagtens genkende. Han har selv haft det svært med lige netop dét:

- Der er mange drenge, der vil have det gjort så hurtigt som muligt, selvom de ikke vil indrømme det over for deres kærester. Da jeg var 14, havde jeg en kæreste, som ikke var klar til at gøre det, og jeg sagde, det var fint nok med mig, men inderst inde ventede jeg bare på, det skulle ske, lyder det ærligt fra den 17-årige Viborggenser.

Læs også: Efter den første gang - hvad nu?

Hvad synes du om det, drengene siger, og hvor meget betyder den første gang for dig?

Fra venstre: Andreas, Mahmoud og Toke.

MestLæste