Brevkassen: "Det gør ondt at have sex"
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hej Vi Unge
Jeg er en pige på 17 år, der har et problem, som jeg er ked af. Jeg oplever smerter i skeden i forbindelse med penetrationssex, og når jeg prøver at indføre noget som helst, for eksempel en tampon. Jeg har aldrig haft totalt smertefri sex, men det er, som om det kun er blevet værre og værre. Nu tør jeg slet ikke prøve, og når jeg møder en sød fyr, holder jeg mig tilbage og afviser ham, fordi jeg ved, hvor ondt det vil gøre. PLEASE hjælp mig, jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre?
Kærlig hilsen den tvivlsomme
Kære dig
Det lyder ikke så rart det, du beskriver. Man kan en gang imellem godt opleve, at det gør lidt ondt eller er lidt ubehageligt lige i starten, når man har penetrationssex eller indfører noget i skeden, eksempelvis en tampon. Det kan f.eks. være, hvis man spænder op (hvis man er nervøs – måske er man bekymret for, om det kommer til at gøre ondt), eller hvis man f.eks. ikke er særligt våd dernede.
Men der skal ikke være tale om voldsomme smerter, som du skriver, du har. Når du er sammen med en fyr, og hvis I har lyst til at have sex, synes jeg, du skal fortælle ham, at du er bange for, det kommer til at gøre ondt, så han skal tage den med ro. Måske skal du købe noget glidecreme, I kan bruge. Hvis det fortsat gør ondt og er ubehageligt, som du skriver, synes jeg du skal tage forbi din læge og få en snak om det for at sikre sig, at der ikke er en fysisk årsag til, at du har så ondt.
Kærlig hilsen Simone