Pinlige historier: “Jeg skal altså prutte”

Hej Vi Unge

Først og fremmest mange tak for det gode indhold. De pinlige historier er så hyggelige. Og hvorfor ikke prøve at dele én af mine egne?

Her kommer den i hvert fald … Min veninde og jeg havde begge meldt os på et glaskursus. Det var første gang, vi var der, og vi sad ved et bord og var i gang med at lave noget i glas. De andre på kurset stod og snakkede ved et andet bord et sted bag os.

Så sagde min veninde lige pludselig: "Jeg skal altså prutte" (måske en lidt speciel samtale …) Så måtte jeg jo indrømme, at det skulle jeg godt nok også. Hun fortalte mig, at hun havde gjort det nu (altså pruttet), og jeg svarede meget anspændt: "Okay, så gør jeg det også!".

Der gik ikke ret lang tid, inden der lød et GIGANTISK brag – og så blev der helt stille. Min veninde og jeg var så overraskede. Vi var helt stille og sad nærmest bare og stirrede med store øjne og åbne munde. Prutten havde været så høj, at man nærmest ikke kunne høre, at det var en prut.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op, så jeg skyndte mig at rykke lidt på stolen som undskyldning. Efter et stykke tid kunne vi selvfølgelig ikke lade være med at grine. Ja, vi kunne faktisk ikke stoppe igen.

Mange hilsner bombekasteren.