Helbred & balance

Er det her trick til hvidere tænder galt eller genialt?

Af Marie Søndergaard 21. april 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi bliver i hvert fald nødt til at prøve det, for det ser jo SÅ nemt ud.

Selv om man er god til at børste og passe på sine tænder, så er det stadig svært at holde dem fuldstændigt hvide. Men det hævder bloggeren Farah Dhukai, at hun har den nemmeste løsning på, for hun kan nemlig et trick, der skulle gøre tænderne helt hvide over tid.

Læs også: Ny trend: Lommelygte-hår

Det eneste, man skal bruge, er en teske kokosolie og en lille smule gurkemeje, og så blander man det sammen til en slags tandpasta og børster det på tænderne. Det er ret underligt, at det skulle gøre tænderne hvide, eftersom de er HELT gule på grund af gurkemejen!

Læs også: Pas på farlig beauty-trend

Efter fem minutter børster man tænder som normalt, og efter flere omgange af ’behandlingen’ skulle man altså kunne se en effekt. De to ingredienser skulle hjælpe, fordi gurkemeje kan fjerne plak på tænderne, og kokosolien har en pletfjerner-effekt. Aha. Det må prøves.

Se bloggeren vise tricket herunder:

I galleriet kan du læse om førstehjælp til dårlig ånde!

Førstehjælpmoddårligånde

Børst dine tænder HVER morgen og aften. Hvis du vil have en frisk ånde, er det helt afgørende, at du renser dine tænder og får børstet gamle madrester væk!


Overhold dine tider hos tandlægen. Selv om du måske ikke synes, at det er det allersjoveste at skulle til tandlægen, så er det altså godt at få kigget sine tænder igennem og få renset dem professionelt en gang imellem. 

Drik godt med vand og spis regelmæssigt. Vandet kan skylde madresterne væk, og hvis du spiser tit, så producerer du mere spyt, som renser munden.

… I hvert fald lige før, du skal kysse med ham den søde! Mad, der indeholder hvidløg, chili, løg og karry, kan nemlig give dig dårlig ånde. Der er dog ingen grund til at holde op med at spise det, men tzatziki lige før festen er altså en dårlig idé. 

De madrester, der sidder mellem dine tænder, kan give dig dårlig ånde, så rens dine tænder med tandtråd, når du børster dem. Husk også at børste din tunge grundigt!
 

Hav altid en pakke tyggegummi eller nogle pasteller med, når du skal nogle steder. Så kan du hurtigt friske den dårlige ånde op. Men husk, at det ALDRIG erstatter tandbørstningen, og pas også på med for mange pastiller, da sødestofferne kan give dig ondt i maven!

Hvis du har spist hvidløg, så tyg på noget persille i et par minutter, for det tager nemlig den værste lugt. 

Hvis du har prøvet alle tingene, men stadig synes, at du lugter ud af munden, så er det en god idé at kontakte din tandlæge eller en øre/næse/hals-læge. Nogle gange er det mandlerne i munden, der lugter, men det kan også skyldes andre sygdomme. Så det er vigtigt, at der lige bliver tjekket op på det!

Læs mere om

MegetMere