Så ofte skal du vaske dine make up-børster
Hår & makeup

Så ofte skal dine makeupbørster rengøres

Af Emilie Østerby Bruun 6. september 2021
Hvis du hører til dem, der ikke så ofte får renset sine makeupbørster, er du bestemt ikke alene. Men måske du bør få gjort det til en vane, da makeupbørster er perfekt grobund for mange bakterier, der kan forårsage akne og andre hudproblemer. Vi guider dig til, hvordan du passer bedst på dine makeupbørster og din hud.

Det er måske de færreste af os, der får renset vores makeupbørster jævnligt nok, men der er gode grunde til at finde sæbe og vand frem.

Vi har talt med læge og hudplejespecialist Dr. Deborah Lee, som er ekspert hos det australske online hår- og beautyunivers RY, når det kommer til spørgsmålet om, hvor ofte man skal rengøre sine makeupbørster og -svampe, og hvor ofte de bør udskiftes.

Hvor ofte skal du rengøre dine makeupbørster?
Du er nok ikke klar over det, men dine makeupredskaber er perfekt grobund for bakterier og andre mikroorganismer, der kan forårsage akneudbrud og andre hudsygdomme.

- Makeupbørster er en af kilderne til den farlige og smitsomme MRSA-stafylokok, som er årsag til en lang række hudsygdomme samt systemiske sygdomme. Den kan resultere i Rosen, Cellulit, børnesår, betændelse i hårsækkene og andre betændelsestilstande i huden, forklarer Dr. Lee.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvis du ikke rengør dine makeupbørster, bliver de fyldt med døde hudceller og gammel makeup, støv og snavs. Dette kan give stive børstehår, der irriterer din hud og gør det muligt for bakterier at komme dybere ned i hudlagene.

Desuden kan stive børstehår gøre det svært at lægge en pæn, fejlfri makeup, fordi du får gnedet skidt og snavs med rundt i din makeup.

Makeupbørster og -svampe, der bruges til foundation, er den værste kilde til bakterier og bør derfor vaskes hver dag, hvorimod børster til pudder bør vaskes 1-2 gange om ugen.

Hvor ofte skal du udskifte dine makeupredskaber?
Hvis du passer ordentligt på dine makeupredskaber, kan de holde i flere år. Men vær forsigtig, når du vasker og tørrer dem. Når hårene begynder at falde ud, er det tid til at udskifte dem.

- Altid køb børster af god kvalitet. Disse bør føles bløde på huden og ikke tørre og stive. Tjek om der falder hår ud – dette afgør om børsten er af god kvalitetfortæller Dr. Lee.

Udover kvaliteten udgør det også en forskel, hvorvidt børstehårene er naturlige eller fremstillet af kunsthår:

- Børster med naturhår er de bedste; de holder bedre på farvepigmenterne end de syntetiske børstehår. Naturhår stammer dog fra dyr, som afhængigt af, hvordan de produceres, muligvis ikke er populære blandt dyreelskere. Hvis du vil have en god finish, er kvaliteten af dine børster dog afgørende, uddyber Dr. Lee.

5 steps til, hvordan du rengør dine makeupbørster

Step 1: Vælg din yndlingsmakeupfjerner.

Step 2: Gør børsten våd under lunkent vand. Sørg for kun at vaske det yderste af børstehårene, da du ellers kan skade limen, børstehårene sidder fast med.

Step 3: Påfør makeupfjerner på børstehovedet, og kør børsten rundt i cirkelbevægelser i din håndflade. Du kan også bruge en special måtte, der er beregnet til vask af makeupbørster. Herefter skyller du børsten under lunkent vand igen.

Step 4: Klem forsigtigt børstehovedet nedad mellem dine fingre for at presse vandet ud.

Step 5: Læg den fugtige børste til tørre på et viskestykke natten over.

Læs mere om

MegetMere