onani
sex

Hvad er onani?

Af Line Sølvhøj Jensen 16. juni 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Måske synes du, det er ulækkert, og har aldrig prøvet det. Men faktisk er det helt normalt at onanere, og det kan være en god ting, så du lærer din krop at kende.

Onani kan betragtes som sex med dig selv. Når man onanerer, så rører man ved sig selv og lærer sin krop bedre at kende. Det kan være en god idé at prøve at onanere, for så ved du, hvad du synes, der er rart, og hvad du ikke kan lide. Når du finder en kæreste, og I skal i seng sammen, så kan du fortælle ham, hvad du synes, der er dejligt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Test: Ved du nok om sex?

Det er naturligt at have lyst til sex
Det er lige så naturligt at have lyst til sex, som det er at være sulten eller tørstig. Og lidt ligesom, at du ikke ved, om du kan lide noget bestemt mad, før du har smagt det, så kan du heller ikke vide, hvad du har lyst til og godt kan lide, når det gælder sex, hvis ikke du kender din krop og ved, hvad du synes, der er rart.

Der er ingen rigtig måde
Det er forskelligt fra pige til pige, hvad man synes, der er dejligt. Nogle kan godt lide, at man rører brysterne, mens andre ikke synes, det er så rart. Når du har sex med en, så er det altså en god idé at fortælle personen, hvad du godt kan lide, for måske tror vedkommende, at han eller hun gør noget, der er rart for dig, men som du ikke synes, er dejligt. Og det ved du jo kun, hvis du kender din krop.

Læs også: Du ved, du er klar til sex, når ...

Gode råd:

• Vær altid renlig, så der ikke kommer bakterier "dernede". Vask for eksempel fingre, inden du begynder at røre ved dig selv.

• Sørg for at du ikke bliver forstyrret. Gør det for eksempel, når du er alene hjemme. Det er vildt nederen, hvis din mor for eksempel kommer ind ad døren midt i det hele.

• Du kan eventuelt tage et bad og smøre dig ind i lækker creme, så du slapper af og har det godt med dig selv.

• Det kan være en god idé at se dig selv i et spejl, så du ved, hvordan din krop ser ud.

• Husk at det skal være rart. Gør kun det, du synes, er dejligt.

• Lige som alt andet, så gælder det, at øvelse gør mester. Jo mere, du øver dig, jo bedre bliver du.

Herunder kan du læse, hvorfor du skal læse om sex på nettet!

Derforskaldulæseomsexnettet

Der er intet farligt ved at søge efter informationer om sex på internettet. Så længe du begrænser de sider, du læser på, til nogle du har tiltro til, i stedet for diverse pornografiske hjemmesider, hvor der er mulighed for at få virus, kan intet gå galt.
Synes du, det ville være pinligt at låne en bog om sex på biblioteket? Den pinlighed undgår du på internettet. Her kan du vente til, at du er alene på værelset, og så er der ingen andre, der kan finde ud af, hvad du er i gang med at læse om. Og fandt du ikke lige, hvad du søgte første gang, er det jo bare at søge lidt grundigere næste gang.
Der findes rigtig meget information om sex på internettet, og det er som udgangspunkt en god ting. Men du skal også passe på med, hvilke sider du tror på – for der står også rigtig meget, der ikke er sandt. Hold dig til sider som netdoktor.dk, sexogsamfund.dk og sexlinien.dk for at være helt sikker på, at oplysningerne er rigtige. Og så kan du selvfølgelig også kigge med på viunge.dk’s ”Side Sex” og i vores ”Under dynen”-sider i magasinerne, hvor vi skriver en masse om sex, følelser og kroppen. Du kan uden tvivl få svar på dine spørgsmål, lige meget hvad du søger, når du går på nettet.
Akkurat som i vores brevkasse i Vi Unge-magasinerne, findes der også brevkasser på internettet, hvor du kan henvende dig til for at få et svar på dit spørgsmål om sex. Det kan være en rigtig god løsning, hvis du har et konkret problem eller spørgsmål, som du simpelthen ikke kan finde et svar på, eller som du bare gerne vil have bekræftet af en ekspert. Der er ingen grund til at brænde inde med noget og være supernervøs – så bare skriv løs!
Der er mange, der helt forkert tror, at pornografiske film og billeder er det samme som den virkelig verden og det virkelig sexliv. Det svarer til at tro, at de film, du ser i fjernsynet, er virkelige hændelser. Det er en opstillet verden, som du ikke skal sammenligne dig selv eller din kæreste med, og derfor kan det være rigtig sundt at søge på internettet efter fakta, så du finder ud af, hvad det faktisk vil sige at have sex.

Læs mere om

MestLæste