Har du en sød kæreste eller et crush? Så har han garanteret nogle venner, der betyder meget for ham. Hvis du virkelig vil imponere ham, så kan du vise ham, at du kommer godt ud af det med hans venner.

Læs også: Giv ham hans livs date! Se her hvordan!

Det betyder ikke, at du behøver at spille Playstation i timevis eller lade som om, du forstår offside-reglen i fodbold. Der er masser af ting, der vil gøre et vildt fedt indtryk på din fyrs venner - samtidig med at du selv har det sjovt!

Se her, hvordan du gør din kærestes venner til dine venner.

Hæng ud med dem
Når du er sammen med din kæreste og hans venner, så lad være med at sidde på skødet af din kæreste hele aftenen. Snak med hans venner, og spørg ind til dem. Hvis du er lidt genert, så hold dig til helt konkrete emner, som hvilken skole de går på, hvem de går i klasse med, hvilke fælles venner I har og så videre. Jo mere du taler med drengene uden din kæreste, jo mere vil de se dig som en del af vennegruppen.

Læs også: Vil du gerne have endnu flere drengevenner? Se her, hvordan du gør.

Vær glad
Drenge hader drama og skænderier, så når du er sammen med din kærestes venner, skal du pakke din indre diva sammen! Lad være med at surmule, skændes med din kæreste eller bagtale andre. Smil, vær positiv og grin af drengenes jokes. Så skal du nok være et hit!

Acceptér deres alenetid
Hvis din kæreste skal have en rigtig drengeaften med sine venner, så skal du acceptere det. Det kan godt være, at du gerne vil i biografen eller ligge og nusse på sofaen, men lad din kæreste og hans venner have deres fodboldaftener i fred.

Forkæl dem
Måske er du ikke den store kok, men hvis du virkelig vil vinde din kærestes venners hjerter, så disk op med nogle lækre snacks, næste gang I hænger ud. Bag nogle lækre pølsehorn eller stil en skål chips på bordet, så vinder du nogle seriøse point!

Se stjernevenner her:

Stjernernes bromances