Hvad tænker drenge om piger og den første gang, og snakker drenge overhovedet om følelser? Bliv klogere her!

Den første gang
Drenge er også nervøse for "den første gang". De tænker nemlig også, om de kan finde ud af det, og er bange for pigens forventninger til dem.

Kroppen
De tænker også over, hvad pigerne synes om deres krop, selv om de virker som om, de ikke bekymrer dem om deres udseende. Drenge tænker faktisk også over, om de er undervægtige eller overvægtige.

Tag testen: Er han ven eller kæreste

Sorg
Som om drenge aldrig græder! Fyre bliver lige så kede af det, hvis deres kæreste for eksempel slår op, som piger gør, men det siger de jo ligesom bare ikke højt! Men når de er sammen med deres tætteste venner, så kan de sagtens snakke om, hvor kede af det de er.

Generthed
Mange drenge er også generte og usikre, men det viser de selvfølgelig ikke! Selv om de virker topudadvendte og frembrusende, så er der punkter, hvor de også er bange for ikke at være gode nok.

Bekræftelse
Drenge har også brug for bekræftelse og for at føle, at pigerne er interesseret i dem. Selv om du ikke tror det, så kan de også godt sidde og vente på, at du svarer på en sms fra dem.

Læs også: Hvis bare fyre forstod...

Bryster
At fyre kun vil have piger med store bryster, er noget, piger tror, fordi de er bange for, at deres bryster ikke er gode nok. Faktisk synes mange fyre, at små bryster er lige så fantastiske som store bryster.

Kærlighedsfilm
Den er god nok, drenge er ikke kun til actionfilm, men kan faktisk også godt lide at se kærlighedsfilm! Måske ser de bare ikke lige så mange, som vi piger gør.

Følelser
Det passer ikke, når man siger, at drenge ikke har nogen følelser. Fyre har lige så mange følelser som piger, men de viser dem bare ikke på samme måde. De synes jo, at de skal være lidt seje!

Tænker de kun på sex?
Fyre tænker sikkert ikke mere på sex, end piger gør - de snakker bare mere om det, så derfor kommer det til at virke, som om det er det eneste, de har i hovedet.

Se også videoen: Hvad laver drenge, når de keder sig?

I galleriet kan du læse om 5 ting, der giver drenge sommerfugle i maven!

5 ting der giver drenge sommerfugle i maven