Krop & Sind

Sådan løser du din kærlighedskrise

Af Julie Lund Mikkelsen 26. marts 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Åh-åh, der er problemer med din kæreste! Hvad gør du? Her får du tips til, hvordan du løser din kærlighedskrise!

Det er skønt at have en kæreste! Men hos alle kærester er der perioder, hvor der er lidt knas i forholdet. Her får du tips til, hvordan du tackler nogle af dine kærlighedskriser.

Han har aldrig tid til at ses

Du drømmer om, at I skal hænge ud sammen hver dag, mens han godt kan nøjes med at ses én gang om ugen, fordi han altid har travlt med en masse andre ting.
LØSNING: I bliver nødt til at tage jer snak, så I kan få afstemt jeres forventninger til, hvor meget I skal være sammen. Det er jo nok ikke, fordi din kæreste ikke vil være sammen med dig! Han har bare en anderledes rytme end dig. Snak sammen hurtigst muligt - så undgår I nemlig, at problemet vokser sig kæmpestort.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Min kæreste kan ikke lide mine veninder

Drømmefyren er vild med dig - men han er ikke så vild med dine veninder! Og det gør dig rigtig ked af det, at din kæreste ikke elsker dine piger lige så meget, som du gør.
LØSNING: Du bliver nødt til at acceptere, at din kæreste ikke bliver BFF med dine veninder. Men det er også vigtigt, at din kæreste respekterer, at du elsker dem, og at han gør en indsats for at lære dem at kende. Sig til ham, at det er okay, han ikke er vild med dem, men at det gør dig ked af det, hvis han taler grimt om dem!

Jeg bliver hurtigt jaloux

Hvis bare din kæreste snakker med en anden pige, får du ondt i maven af jalousi, og du bliver ofte sur på din kæreste, fordi du synes, han virker for interesseret i andre piger.
LØSNING: Hvorfor er du så jaloux? Er det, fordi du har grund til at være usikker på din kæreste? Eller er det i virkeligheden, fordi du er lidt usikker på dig selv? Hvis din kæreste storflirter med andre piger foran dig, så bliver du nødt til at sige fra! For det er selvfølgelig ikke i orden! Men samtidig skal din kæreste da have lov til at snakke med andre piger - bare så længe han kun er kæresteagtig over for dig.

Læs også: Fem råd mod jalousi

Jeg er i tvivl, om jeg er forelsket

I starten af jeres forhold baskede sommerfuglene rundt i maven, og du fløj på en lyserød sky hver gang, du så ham. Men nu er du begyndt at komme lidt i tvivl om, hvor forelsket du egentlig er.
LØSNING: Når man er nyforelsket, er alt ved din nye kæreste helt fantastisk - men efterhånden som man lærer den anden bedre og bedre at kende, så begynder man at kunne se en masse fejl ved hinanden. Det er helt normalt - og det behøver ikke betyde, du ikke er forelsket mere! Men mærk efter i maven! Hvis du hellere vil kigge efter andre fyre end din kæreste, så bør du nok tænke over, om jeres forhold har en fremtid.

Tag testen: Hvor forelsket er du?

Læs her, hvornår kærlighed er forbudt:

Hvornårerkærlighedforbudt?

Hvis du har en sød, ung og opmærksom lærer, er det ikke så underligt, at du crusher lidt på ham. Men kærlighedsscenariet er totalt forbudt. Du kan ikke starte et forhold med din lærer, uden at det vil få konsekvenser for ham. Han vil blive fyret og i tilfælde af, at I har været sammen, vil han også kunne straffes rent lovmæssigt. Selv om loven om den seksuelle lavalder siger 15 år, kan en lærer blive straffet, hvis eleven er under 18 år.
Foto: Shutterstock
Har du et arbejde, hvor du crusher lidt på en af dem, du arbejder sammen med? Hvis I er stort set lige gamle, burde det ikke være et problem, og du kan give kærligheden frit løb. Der er dog nogle arbejdspladser, der ikke tillader, at medarbejderne er kærester, men det er meget sjældent tilfældet, når det drejer sig om studiejobs. Selvfølgelig vil jeres chef dog ikke tillade kys og kram, når I er på arbejde sammen.
Foto: Shutterstock
Selv om det er forståeligt, at nogle piger ser op til deres danse- eller fodboldtrænere, fordi de er seje og ældre, er det et ulovligt kærlighedsscenarie. Trænere må ikke bruge deres position til at indlede forhold til de børn, som de underviser i forskellige sportsgrene.
Foto: Shutterstock
Der er faktisk ikke en lov, som siger, at man ikke må blive kærester med sin chef… Meeeen er han din chef, er han måske også meget, meget ældre end dig, og så bliver kærlighedsscenariet forbudt! Hvis du er under 15 år, og din chef er over, vil han nemlig kunne blive straffet for at være sammen med en, der er under den seksuelle lavalder.
Foto: Shutterstock
Der er faktisk ikke nogen lov i Danmark, som siger, at man ikke må have et forhold til sin fætter. Men rent etisk kan der godt komme en masse dilemmaer ud af det - og splid i familien, og det er ikke så godt!
Foto: Shutterstock
Hvis du ved, at du er forelsket i en forbudt, som du aldrig vil kunne få, så kan du få hjælp til at kommer videre i artiklen her.
Foto: Shutterstock

MestLæste