Bruger du tamponer, når du har menstruation? Så ved du nok allerede, at de kan fås i forskellige størrelser, med hylster og uden hylster, så man kan vælge den, der passer bedst til ens krop og menstruation. Men der er helt sikkert nogle ting, som du ikke ved om dem alligevel.
Læs også: Derfor elsker vi tamponer
Er det for eksempel en mand eller en kvinde, der har opfundet tamponen? Hvor mange tamponer bruger en kvinde i løbet af et helt liv? Og hvorfor hedder den lille, aflange klump af bomuldsvat egentlig ”tampon”?
Læs også: Hvordan bruger jeg en tampon?
Alle de spørgsmål – og mange flere – får du svar på i det her galleri, hvor vi har samlet 10 facts om tamponer.
Psst ... Du bliver helt sikkert overrasket over nummer tre!
10 ting du ikke vidste om tamponer


Kvinder har brugt noget, der ligner tamponer i rigtig mange år, men de var lavet af nogle andre materialer, end dem som du bruger i dag. I det gamle Egypten var de for eksempel lavet af papyrus, mens romerne brugte klumper af uld som tamponer.
Foto: Vi Unge


Ordet ”tampon” stammer fra det franske sprog og betyder prop, svamp eller tot.
Foto: Vi Unge


Selv om man skulle tro, at det er en kvinde, der har opfundet tamponen, så er det faktisk ikke rigtigt. Det er nemlig amerikaneren Earle Haas, der i 1929 opfandt tamponen, som vi kender den i dag med indføringshylster og snor. Årsagen var, at hans kvindelige patienter blev generet af de hygiejnebind, de brugte, når de havde menstruation.
Foto: Vi Unge


Firmaet my.Flow har udviklet en ny, smart tampon, der kan måle, hvor meget man har blødt og via bluetooth give en besked om, at det er tid til at skifte til en ny tampon. Den kommer på markedet i 2017.
Foto: Vi Unge


Selv om tamponer faktisk bare en sammentrykket klump vat, så er der udløbsdato på dem! Hvis du har nogle gamle tamponer liggende i tasken, kan det altså være en god idé lige at tjekke, om holdbarheden er udløbet. De kan holde sig cirka fem år fra den dag, du køber dem.
Foto: Vi Unge


Man kan godt være overfølsom eller allergisk over for nogle af de ting, der er brugt til at lave tamponer. Så hvis du oplever kløe eller svie, efter du har brugt en tampon, kan du prøve at skifte mærke eller bruge en anden form for beskyttelse næste gang, du har menstruation.
Foto: Vi Unge


Tamponer er ikke kun gode som beskyttelse for kvinder, der har menstruation. De kan også bruges til at stoppe blødningen på en person, der er blevet skudt, eller hos en bokser, der har fået næseblod, fordi de er så gode til at suge blod.
Foto: Vi Unge


Det er supervigtigt, at du følger de retningslinjer, som der står på pakken og husker at skifte din tampon med jævne mellemrum. Hvis du glemmer at skifte din tampon, øger det risikoen for, at du kan blive ramt af sygdommen Toksisk Shock Syndrom på grund af de bakterier, der kan findes i underlivet ved tamponbrug. Men det er altså virkelig sjældent, at det sker, så du må ikke være bange for at bruge tamponer på grund af det!
Foto: Vi Unge


Den gennemsnitlige kvinde bruger op til 16.000 tamponer på et helt liv. Nogle bruger færre, hvis de ikke har så kraftig menstruation, mens der er andre, der bruger flere, fordi de bløder mere end gennemsnittet.
Foto: Vi Unge


Ifølge Danmarks Statistik bruger alle danske kvinder til sammen omkring 414 millioner kroner på tamponer, bind og trusseindlæg hvert år!
Foto: Vi Unge