Suk! Gid, man var en dreng en gang imellem, så man kunne finde ud af, hvad det egentlig er, de tænker. Drenge kan nemlig godt være lidt svære at blive kloge på - kan de ikke?! Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som du gerne vil have svar på, men som du ikke tør spørge ham om…
 

"Hvordan har du det efter et break-up?"

En dreng er lige så ked af det efter et break-up, som en pige er, men han er bare bedre til at skjule det. Han har nemlig ikke lyst til at virke følsom over for vennerne og indrømme, at han er ked af det. Så selv om han virker, som om alt er okay, så er han helt sikkert knust indeni.

Læs også: Sådan kommer du over hjertesorger
 

"Hvor meget går du op i udseende?"

For en dreng er det vigtigste, hvordan du er indeni. Men det er også vigtigt for ham, at du smiler og virker glad. Så hvis du vil charmere en dreng, er det bare med at fange hans opmærksomhed med et stort smil.
 

"Hvad er det største turn-off ved en pige?"

Mange tror, at de skal spille lidt hard to get over for drengene - men drenge siger faktisk altid, at det største turn-off er sure og arrogante piger. Så drop facaden, og vær dig selv!
 

"Går du fra mig, hvis jeg ikke er klar til sex?"

Måske skal du nærmere spørge dig selv: Har jeg lyst til at være kæreste med en, der går fra mig, hvis jeg ikke er klar til sex? Nej, vel … En dreng, der ikke gider vente på, at du er klar, fortjener dig slet ikke!

Læs også: Tjekliste: Er du klar til sex?
 

"Tjekker du mine veninder ud?"

På samme måde, som du kigger lidt på din kærestes venner, kigger han da også lidt på dine veninder. Men det betyder jo slet ikke, at han hellere vil være sammen med dem eller synes, at de er mere lækre end dig. Det er jo dig, der er hans pige!
 

"Hvad tænker du om, at jeg fangirl'er?"

Der er nok mange drenge, der har svært ved at forstå, hvorfor du synes, at Justin Bieber er så dejlig, eller hvorfor alle dine vægge er plastret til med 1D - og de synes nok også, det er lidt overdrevet. Men hvis han brokker sig, så mind ham om, hvor meget han går op i sport, gaming eller måske sit hår. Alle har jo en eller anden interesse, ikke…

Tag testen: Hvad hedder fangruppen?