Krop & Sind

5 dates han vil elske

Af Oliver Kokholm Ungermann 12. september 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du lyst til at give din kæreste eller din flirt lidt igen for alle de gange, han har givet dig den perfekte dag? Så tag ham med på en af de her fem dates!

Er du vant til at blive forkælet af ham den søde, kan det være, det er på tide at give ham lidt igen. For selv om den perfekte date selvfølgelig er den, hvor I begge hygger jer med det, I laver, kan det være supersjovt at give hinanden en dag, hvor I kun laver det, den anden elsker allermest.

Læs også: Stjæl sjternernes søde date-idéer

Vi har samlet fem megagode dates, han helt sikkert vil elske, i galleriet herunder.

5dateshanvilelske

Hvor mange gange har du fået ham til at se en af dine girly, romantiske film? Du kan nok tælle en del. Derfor vil han helt sikkert bliver vildt overrasket, hvis du giver ham en dag, hvor I skal se alle hans yndlingsfilm sammen, for så viser du virkelig, at du går op i hans interesser, selv om I for det meste ser de film, du vil se. Det kan jo også være, der gemmer sig et par gode imellem de film, han vil se – og hvis ikke, må du bare holde ud med tanken om, at I fremover går tilbage til kun at se dine film. Hi hi!
Er han stor fan af fodbold eller en anden sport? Så skal du da tage med ham til en kamp. Overrask ham med billetter, og gør dig umage for at vise lidt interesse i, hvad det går ud på – også selv om du inderst inde er fuldstændig ligeglad med, hvorfor alle de mænd løber rundt efter den samme bold. Hvis han kan lide det, vil det helt sikkert betyde noget for ham, at du inviterer ham med.
Spiller hans yndlingsband i byen? Så er det den perfekte chance for at give ham den mest fantastiske date. Overrasker du ham med, at I sammen skal ind og se den kunstner eller det band, han altid har drømt om, vil han helt sikkert huske det for evigt! Og måske gør han gengæld, og inviterer dig ind en anden gang til noget, du virkelig gerne vil se? Så er det jo win-win!
Har din søde fyr en lidt vild personlighed med hang til små-crazy oplevelser? Så må du forsøge at overvinde din frygt, og tage med ud og få adrenalinen i vejret. I kan for eksempel tage ud og klatre, køre gokart, lege paintball, stå på vandski eller køre på mountainbikes. Hvis du altså tør!
Har din kæreste en interesse for tøj, eller synes du bare, han trænger til lidt nyt i gaderoben, kan du invitere ham ud på en shoppe-dag, hvor det kun er ham, der skal købes ind til. Det vil nok lokke ham, at han ikke skal gå med rundt i de mange butikker, du elsker, og han vil helt sikkert blive glad for at have dig med, så han er sikker på, han går i noget, du synes, er flot.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste