mode

Nyt lår-smykke forarger

Af Marie Søndergaard 29. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
… men der er altså en mening bag det hele!

Der var mange, der lige spærrede øjnene op en ekstra gang, da de så reklamen for det her smykke, der skal hænge mellem lårene. Det ligner nemlig, at det er en opfordring til, at man skal have et såkaldt ”thigh gap” – altså mellemrum mellem lårene -, og det fik altså folk helt op i det røde felt. Men det viser sig, at der er en helt anden mening med smykket!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Piger "menstruerer" i offentligheden

Nogen har helt naturligt mellemrum mellem lårene, men der er andre, der stræber efter at få det ved for eksempel at gå på sindssyge slankekure, og det er virkelig usundt. Det er faktisk det, man vil sætte fokus på med TGap Jewellery, for hvis man forsøger at købe et af smykkerne på hjemmesiden, kommer man nemlig ind på en beskrivelse af, hvorfor man har lavet den her kampagne. Smykkerne bliver altså ikke solgt i virkeligheden.

- TGap Jewellery er et opdigtet firma, der sælger smykker til mellemrum mellem lårene. Det er sat i værk for at sætte gang i diskussionen om det urealistiske kropsideal, man ser på de sociale medier, står der blandt andet på hjemmesiden.

Læs også: Noah Cyrus i scary kampagne

Der er nemlig flere og flere piger og kvinder, der følger vilde slankekure eller helt holder op med at spise for at få det her mellemrum mellem lårene, og det vil kampagnen bag hjemmesiden altså sætte en stopper for. Synes I, det er en god måde at gøre det på?

Læs stjernernes gode råd om selvtillid herunder!

Stjernernesgoderådomselvtillid

- Der, hvor du føler dig allermest usikker på dig selv, er når alt din selvtillid er tabt, og du føler, at alle mennesker stirrer på dig og dømmer dig. Men det burde være omvendt. Du burde føle, at de, der kigger på dig, går op i dig. Det er noget, vi kan prøve at gøre for hinanden – følelsen af, at øjne udstråler støtte og ikke foragt, siger Miley Cyrus i ”Miles to Go”.
- Dine skønhedsfejl gør dig smuk, og de gør dig til den, du er - så vær dig selv og elsk dig selv, og så kan intet stoppe dig.
- Det, du synes om dig selv er langt vigtigere, end det andre synes om dig.
- Du skal være tro mod dig selv, og du skal ikke være bange, selvom nogle fortæller dig, at det, du gør, ikke er cool eller rigtigt. Jeg lover dig, du kommer ikke til at fortryde det, hvis du er tro mod dig selv og det, du elsker, for det er den eneste grund til, at jeg er, hvor jeg er i dag.
- Det er svært at være teenager, fordi man bliver så opmærksom på, hvad alle siger og tænker. Men der er ikke noget af det, der bestemmer, hvem du er som person, eller hvor succesfuld du bliver, medmindre du lader dem gøre det.
- Kast dine skuldre tilbage, tag rød læbestift på, smil og sammenlign aldrig dig selv med andre piger! Så ejer du rummet.
- Der er ikke noget interessant ved at se perfekt ud – så ryger pointen. Det tøj, du tager på, skal sige noget om dig, og hvem du er. Det er det vigtigste.
- Det er sejt at være sig selv. Det er ikke sejt at lade andre fortælle dig, hvad du skal gøre.
- Det mest attraktive ved en pige er selvsikkerhed. Du skal have det godt med dig selv, så andre også har det godt med dig. Lad være med at fokusere på de små negative detaljer, men arbejd med det, du kan lide ved dig selv.
- Min metode vil nok ikke hjælpe så mange. Men jo mere nøgen, jeg var, desto mere selvsikker blev jeg. Jeg var bare nødt til at se min frygt i øjnene, for du kan altid finde noget, du ikke er tilfreds med ved dig selv.

Læs mere om

MestLæste