Netflix indfører nu en funktion, som vi ikke helt ved, hvad vi skal synes om…
Hvis du er en af dem, som bruger streaming-tjenesten Netflix rigtig meget, så kan du godt forberede dig på, at din ”opstart” vil blive lidt anderledes fremover. Du vil nemlig ikke bare kunne sætte et nyt afsnit af din yndlingsserie på og se det med det samme.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Netflix har nemlig meldt ud, at de vil vise trailere for andre film og serier fra Netfilx, før man kan få lov til at se det, som man har sat på. Det bekræfter Reed Hastings fra Netflix:
- Vi vil kun vise cool trailers for andet Netflix-indhold, som måske vil være interessant for dig.
Det er heldigvis kun trailere, som bliver vist. Tjenesten holder nemlig fast i, at det ikke skal føles som reklamer, selv om det godt kan lyde lidt sådan.
Tror I, det vil gøre, at man får øjnene op for nye, fede serier? Eller synes I, det er irriterende?
Vi vil gerne høre jeres meninger i kommentarfeltet!
Læs de vildeste facts om Netflix her:
DevildestefactsomNetflix
Netflix blev stiftet helt tilbage i 1997, hvor man fik sendt en dvd med posten. Haha!
Skaberen Marc Randolph fik idéen, fordi han blev sur over en regning for en film, som han havde glemt at aflevere tilbage hos Blockbuster.
Blockbuster afviste senere at købe Netflix for 50 millioner dollars. I dag er det over to milliarder dollars værd.
I dag er der over 60 millioner fast betalende brugere. Wow!
Den gennemsnitlige Netflix-bruger ser cirka halvanden times indhold på Netflix - om dagen!
I Danmark er det dog ’kun’ cirka en halv time om dagen.
Den mest sete serie er ”Breaking Bad”.
I 2014 havde hver fjerde dansker adgang til Netflix.
Der bliver set over to milliarder timers Netflix om måneden fordelt over hele verdenen.
Netflix har ansat et kæmpe hold af mennesker, som bruger deres arbejdstid på at se film og serier igennem, så de kan skrive teasere og tagge personer og genre i beskrivelserne. Det lyder som et drømmejob!
De ansatte hos Netflix må endda også tage så meget ferie, de overhovedet har lyst til.
Hvis du søger efter ”Example Show” på Netflix, kommer der en test-film frem, som Netflix selv delte som det allerførste, da de testede deres billedkvalitet.