Mad & opskrifter

Tre lækre desserter til allergikere

Af Oliver Kokholm Ungermann 18. maj 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du allergi over for mælkeprodukter, gluten eller æg? Få tre opskrifter på lækre desserter til allergikere her.

Det er SÅ surt at have allergi og altid være tvunget til at sige nej, når der bliver serveret lækre desserter, men livet er heldigvis ikke kun uretfærdigt.

Læs også: Oreo cheesecake

Der er nemlig mange gode alternative opskrifter, så du også både kan mæske dig i chokoladekage, muffins og pandekager uden at skulle bekymre dig. Se bare herunder!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Psst… Elsker du opskrifter? Så skal du da have fat i Teenlife Mums!, der er i butikkerne lige nu. Læs om det her!

Chokoladekage uden mælkeprodukter og æg

350 gram hvedemel

300 gram sukker

6 deciliter æblejuice (kan også laves med andre varianter som ananas)

1 teske salt

1 deciliter rapsolie

2 teskeer vaniljesukker

1 teske natron

70 gram usødet kakaopulver

Sådan gør du:

Bland alt det tørre sammen, og pisk æblejuice og rapsolie i bagefter. Hæld dejen i en smurt form og bag kagen i ovn på 190 grader i cirka 50 minutter.

Glutenfrie bananmuffins med chokolade

150 gram grovhakket mørk chokolade

120 gram glutenfri mel

100 gram brun farin

1 æg

75 gram smør

2 bananer

1 teske kanel

1 teske salt

2 teskeer bagepulver

Sådan gør du:

Pisk smør, kanel og brun farin sammen. Tilsæt mel, salt og bagepulver og rør rundt. Mos bananerne og bland i sammen med ægget. Til sidst hakker du chokoladen og rører den grundigt i.

Hæld dejen i muffinsformene og bag dem i ovnen ved 200 grader i et kvarter.

Pandekager uden mælk og hvede

3 spiseskeer sukker

2 teskeer vaniljesukker

2 teskeer bagepulver

2 deciliter rismælk

1 deciliter soyafløde

1 teske salt

2 deciliter fuldkornsrismel

4 æg

Sådan gør du:

Pisk rismælk og soyafløde i en skål og tilsæt salt, fuldkornsrismel og bagepulver. Bland æg, sukker og vaniljesukker i og rør godt rundt. Smør en pande ved høj varme (lidt højere end ved ”normale” pandekager), og steg dem til de er gyldne.

I galleriet får du tips til mad mod bumser.

Madmodbumser

Nødder – især paranødder – indeholder zink og selen, som virker mod akne. De har også masser af E-vitamin, magnesium, jern og andre ting, som er gode for hud og helbred.
Du kan bruge brændenælde i te og salater – det hjælper både mod akne og eksem, fordi det hæmmer betændelse i huden. Og så er det også proppet med antioxidanter!
Flere mener, at almindelige mælkeprodukter er dårlige for huden og giver akne. Derfor kan du prøve at erstatte almindelig mælk med soyamælk og andre laktosefri alternativer og se, om det virker.
Æg indeholder mange gode ting – for eksempel selen, zink, protein og vitaminer, som er gode for huden.
Gulerødder indehold vitaminer, der kan være med til at forebygge akne.
Bær har masser af gode antioxidanter og fibre, og så regulerer de blodsukkeret, så du ikke så nemt kommer til at spise sukker og andre ting, der er dårlige for huden.
Rødbede indeholder calcium, magnesium og vitaminer, der heler huden og renser kroppen for affaldsstoffer.
Selv om nogle mælkeprodukter er skidt for huden, så er græsk yoghurt godt. Det modvirker nemlig de bakterier, der kan føre til bumser.
Brug mynte-blade i te, saft eller salat – det har en helende virkning på huden og afstresser kroppen.
Fisk som laks og makrel bekæmper betændelse i huden – ingen store, røde bumser til dig.
Avokadoer hjælper til at fugte huden og danne collagen, som gør huden pæn og ensartet.
En varm kop grøn te giver dig og din hud en masse antioxidanter – mmm!
Vand er noget af det bedste for din hud, hvis du døjer med bumser. Det udrenser din hud, giver den fugt og holder den ung.
Glem mælkechokolade og spis i stedet en god, mørk chokolade – gerne 70 procent kakao. Det er proppet med antioxidanter!

MestLæste