Afslør en løgn
Identitet

Sådan afslører du en løgn

Af Louise Haack 3. august 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er megatræls at blive løjet for, men heldigvis er der nogle ting, man kan holde øje med, som afslører en løgn!

Alle folk lyver en gang imellem. Du har sikkert også selv prøvet det. Måske har du sagt ”mmh, det smager godt” til en kage, du faktisk SLET ikke kan lide. Eller fortalt en sød fyr, at hans hår ”sidder megagodt”, selv om det faktisk er liiidt for rodet til din smag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Sådan håndterer Harry Styles en løgn

Det er selvfølgelig okay at fyre en lille hvid løgn af nogle gange, hvis man for eksempel ikke vil såre en persons følelser. Men løgne kan også være farlige, og det kan faktisk ødelægge et venskab, hvis man lyver overfor hinanden hele tiden, for til sidst stoler man slet ikke på hinanden.

Udfordring: Kan du gætte en stjerne-løgn?

Måske har du på fornemmelsen, at der er en, der lyver for dig, men det kunne jo være rart at være lidt mere sikker på, at det er en løgn, personen har fortalt dig, før du eventuelt siger noget om det.

Men hvordan kan du finde ud af, om en person lyver eller fortæller sandheden?

7 signaler, du kan holde øje med for at afsløre en løgn

Sådanafslørerduenløgn

Spørg ind til detaljer i den historie, personen fortæller dig. Hvis personen ikke kan svare på det eller ”ikke lige kan huske det”, kan det være tegn på, at historien er løgn.
Foto: Vi Unge
Hvis man kigger opad mod venstre side, afslører det, at man bruger den kreative del af hjernen, og så kan det betyde, at man er ved at finde på og fortælle en løgnehistorie.
Foto: Vi Unge
Hvis personen er meget stiv i kroppen, kan det også være tegn på, at hun er i gang med at fortælle en løgn. Hvis man fortæller en sand historie, vil man oftest være afslappet i kroppen, for man er jo ikke bange for at blive taget i en løgn.
Foto: Vi Unge
Hold øje med, om personen gerne vil have øjenkontakt med dig, mens han fortæller historien. Hvis han ikke har noget i mod øjenkontakt, taler han højst sandsynligt sandt. Men hvis han hele tiden kigger væk, når du forsøger at skabe øjenkontakt, kan det være tegn på, at han lyver for dig.
Foto: Vi Unge
Indeholder historien supermange detaljer, kan det også være tegn på, at det er en løgn. Hvis du for eksempel spørger din veninde: ”Hvor var du?”. Og hun svarer: ”Jeg var bare lige hjemme sammen med min lillebror, der slog to prutter, og spiste tre mariekiks, mens vi så film og lå i sofaen”, kan det betyde, at hun har tænkt så meget over, hvordan hun skal forklare dig noget, at det er blevet ALT for detaljeret.
Foto: Vi Unge
Desværre vokser næsen ikke, hvis man lyver, som den gør på Pinocchio, men der er alligevel nogle tegn i den stil, som man kan se efter. Hvis personen tit rører ved sit hår, gnider hænderne mod hinanden eller klikker på en kuglepen hele tiden, kan det være tegn på, at de er nervøse for, om du skal opdage, at de lyver for dig.
Foto: Vi Unge
Et trick til at finde ud af, om en historie er sand, er at få personen til at fortælle den baglæns. Når personen har fortalt hele historien, kan du begynde at spørge ind til den og starte med det sidste, som personen sagde. Man er vant til at fortælle ting i den rækkefølge, de er sket, og når man fortæller den samme sande historie baglæns, fylder man flere informationer på, fordi man husker de ting, man har oplevet anderledes, når man skal fortælle baglæns. Løgnere vil i stedet fortælle den helt samme historie, som de gjorde første gang, fordi de ikke har oplevet det, de fortæller om.
Foto: Vi Unge

Læs mere om