Mit liv

Vinterdates med veninderne

Af Luise Gregersen 4. december 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad kan man lave med sine veninder om vinteren? Vi har samlet de bedste BFF-vinterdates lige her.

Det er bare så hyggeligt at være sammen med sine søde veninder, uanset om det er forår, efterår, sommer eller vinter. Men hvad kan man egentlig lave med sine veninder om vinteren?

Læs også: 10 tegn på at hun er din BFF

Få inspiration til en vidunderlig vinterdate med dine veninder ud fra de her hyggelige idéer.

Vinterdatesmedveninderne

Konkurrér om, hvem der kan finde den allersjoveste video på YouTube! Det er vildt sjovt, så forbered jer på, at tiden kommer til at flyve afsted.
Køb stort ind af kanel, nelliker, mandler, marcipan og mørk chokolade, og bag lækre julegodter sammen! Lav for eksempel crunch af corn flakes og smeltet chokolade, eller lav lækre dadelkugler af dadler og kakao.
Saml alle puder, dyner og tæpper i huset, og lav en lille, blød hule, som I kan dovne i hele dagen, mens I ser en hel sæson af jeres yndlingsserie!
Hvis din veninde bor langt væk, savner du hende sikkert rigtig meget! Brug december til at komme tættere på hende ved at skrive en historie sammen. Start med at skrive et kapitel, som du sender til hende i en privat besked på Facebook. Så skal hun skrive næste kapitel i historien, og så er det din tur igen. Det er en vildt hyggelig idé, og når historien er slut, kan I få den bundet ind som en bog, og så I har et evigt minde om jeres venskab.
Vinteren er kold, men den er også flot. Gå en lang tur med din veninde, mens I nyder den flotte natur og taler om alt det, der rører sig i jeres liv. Man har tit lettere ved at snakke om tingene, når man går, end når man sidder stille foran hinanden, så det kan også være en mulighed for at tale om nogle emner, I måske ikke har delt med hinanden før.
Det er så hyggeligt at stå på skøjter om vinteren. Pak jer godt ind, og find en skøjtebane i nærheden af jer. Husk, at æbleskiver og varm kakao er et must!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste