Mit liv

Ting man kan lave med veninder

Af Line Sølvhøj Jensen 18. februar 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skal du være sammen med din veninde i weekenden, men ved I ikke, hvad I skal lave? Her får I en masse ideer til, hvad I kan lave sammen.

Vi har samlet en masse ideer til, hvad man kan lave sammen med sin veninde. Find ud af, om I er til den tøsede, hyggelige eller måske sunde weekend og bliv inspireret til, hvad I kan lave her.

Tøse-weekend
• Øv jer i at lægge makeup og lave nye frisure. Find en masse billeder af kendisser og prøv at kopier deres look. Alt i skal bruge, er makeup, hårlak, elastikker og hårnåle.
• Lav jeres egne ansigtsmasker, så I kan forkæle jeres hud lidt. Husk også at plukke øjenbryn, lakere negle og tage fodbad, så I rigtig kan føle jer skønne.
• Så er der dømt shopping, og selv om I ikke har så mange penge, så er det super hyggeligt at tjekke det nye efterårstøj ud og gå arm i arm med sin veninde i butikkerne.
• Tag i biffen eller stream en masse tøsefilm, som I kan se derhjemme.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hygge-weekend
• Find jeres yndlingsfilm frem og hold filmmaraton. Her er en liste med de ti mest romantiske film.
• Find alle jeres gamle spil frem og brug weekenden på at spille. Måske er der en præmie til den af jer, der vinder i flest spil?
• Det er perfekt at bage i weekenden, og det er faktisk også ret hyggeligt. Find masser af lækre opskrifter her.
• Tag jeres kamera med på tur, så I kan tage en masse sjove billeder sammen og af hinanden. Mon ikke I får taget nogle gode billeder til Instagram?

Aktiv-weekend
• Tag i svømmehallen, i skøjtehallen, i fitnesscentret eller gå en lang tur. Det er hyggeligere og meget nemmere at træne, hvis I er sammen om det.
• Lav en stor collage med en masse billeder, der beskriver jeres venskab. I kan lave en sammen, som I skiftes til at have, eller I kan lave hver jeres til hinanden.
Test jeres venskab og se, hvor meget I egentlig ved om hinanden. Bagefter kan I jo prøve at lave jeres eget venindespil.

Psst…
Hvis I stadig ikke ved, hvad I skal lave, så kan I jo altid lave jeres lektier sammen. Det er bare lidt sjovere, når man har en veninde at lave dem sammen med.

MestLæste