Mit liv

Pinligt: Nøgen svigermor

Af Anonym 17. januar 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sikke et akavet møde, pigen havde med sin svigermor, første gang hun mødte hende!

Jeg havde lige fået en kæreste, og en dag, hvor vi skulle hjem til en af vores venner og holde videoaften, skulle vi lige forbi min kæreste og hente nogle ting. Det skal lige siges, at det stadig var så nyt imellem os, at jeg ikke havde været hjemme hos ham før, og jeg havde heller ikke mødt hans forældre.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

På vejen derhen sprang min kærestes kæde af hans cykel, og da han ikke vidste, hvordan man satte den på, ville jeg lige gøre det for ham - men jeg fik selvfølgelig masser af olie på fingrene!

Da vi så nåede hjem til ham, ville jeg gå ud på toilettet for at vaske olien af. Han viste mig, hvor toilettet var, og jeg gik bare derind og tændte for vandet. Lige inden jeg skulle til at stikke mine hænder ind under vandhanen, fik jeg øje på hans mor i spejlet. Hun stod kun iført håndklæde og kiggede underligt på mig. Uden at tænke mig om, vendte jeg mig rundt og stak hånden ud for at hilse på hende.

Hun kiggede underligt på min hånd, og da jeg kom i tanke om, at jeg jo stadig havde olie på hænderne, kiggede jeg bare ned på min hånd og sagde: "Din søn har altså ikke lært at sætte sin kæde på!"

Det var ikke lige den måde, jeg havde lyst til at møde min svigermor på første gang!

Hilsen hende, der altid tjekker, om der er nogen på toilettet, inden hun går derud.

Læs også:
Pinligt: Kyssede min venindes far
Pinligt: Jeg tissede på gaden
Pinligt: Min lærer afslørede mit crush

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til redaktionen@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.

MestLæste