Mit liv

Pinligt: Blev afsløret af drengene

Af Anonym 18. januar 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvor pinligt for pigerne, der løj overfor de tre drenge på tanken!

Min veninde og jeg var på vej hen til Statiol for at købe Vi Unge.

På vej derhen var der tre drenge, der piftede af os. Vi lod dem være og gik videre.

Da vi var nået hen til Statoil, så vi, at man kunne få et gratis Statoil Sommerpas. Det var til børn, men vi synes, det var meget sjovt at spørge om det, så udover Vi Unge fik vi også sådan et.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Imens vi stod inde på tanken, kom de tre drenge pludselig ind. Den ene dreng siger "Hej far" til ekspedienten.

Drengene står og kigger lidt på os, og da ekspedienten giver os sommerpassene griner drengene af os og spørger, om vi lige er fyldt seks år, eller hvad?

Vi skynder os bare at sige, at det er til vores brødre og spæner ud.

Næste dag tager vi så ned i vores klub, og vi har tilfældigvis taget passene med for at fortælle vores lille episode på tanken til vores gode veninde. Senere på dagen sidder vi så og snakker om forskellige ting, mens vi sætter nogle klistermærker ind i hæftet for sjov, men vi opdager så lige, at drengene fra tank-episoden dagen før er startet i vores klub, og de opdager selvfølgelig, at vi sidder med passene, og de flækker af grin. Vi skyndte os bare væk, selv om vi godt var klar over, at de vidste, hvad vi lavede.

Siden den dag har de kaldt os pattebørnene, og når vi går ned på tanken, spørger drengens far da også lige, om vores brødre kunne lide sommerpassene med et lille glimt i øjet.

Læs også:
Pinligt: Næseblod i lufthavnen
Pinligt: Baby-gylp på min flirt
Pinligt: Vat i bh'en

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til redaktionen@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.

MestLæste