Mit liv

Når venskab slutter

Af Line Sølvhøj Jensen 28. juli 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I havde sikkert aldrig troet, at der var noget, der skulle skille jer ad. Men hvorfor er det, at venskaber slutter?

Måske synes du, at din veninde har forandret sig. I er ikke længere helt enige om alting, og nogle gange gør og siger hun bare noget, som er megairriterende. Og så er det måske, at jeres venskab går i stykker.

Læs også: Skuffer din veninde dig?

Hvorfor forandrer hun sig?
Det er ikke sikkert, at det kun er din veninde, der har forandret sig. Måske har du også ændret dig. Når I kommer i puberteten, forandrer I jer nemlig begge to. Det er ikke kun jeres krop, der forandrer sig, det gør jeres personlighed og meninger også. Og så er det ikke sikkert, at I er så ens og uadskillelige, som I har været før.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Er I vokset fra hinanden?

Det behøver ikke at være store forandringer, men hvis I begge forandrer jer en lille smule, så virker det hurtigt som om, at I vokset fra hinanden. Hvis I har kendt hinanden, fra I var helt små, så vil I helt sikkert ændre jer med tiden - måske i samme retning og måske i hver jeres retning.

Hvad kan I gøre?
Det vigtigste er, at I ikke bliver uvenner. Det er selvfølgelig rigtig svært, hvis din veninder ikke gider dig mere, og hun stadig er din bedste veninde. Derfor er det en rigtig god idé at få snakket om det. Vær ærlige over for hinanden og find ud af, på hvilke punkter, I er vokset fra hinanden. Måske finder I ud af, at der er nogle områder, hvor I altid vil være helt vildt tætte, fordi I ved noget om hinanden, som ingen andre gør.

Læs også: Undgå at blive uvenner

Tre gode råd:

1. Accepter at I er blevet lidt forskellige.

2. Husk at I stadig kan være gode veninder, selv om I ikke er bedste veninder.

3. Få snakket om det, så der ikke er nogle sure miner.

MestLæste