Mit liv

Kom igennem skoledagen

Af Stine Bødker Nielsen 20. september 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Går du også helt kold i tysktimen? Se, hvordan du holder energien og humøret højt hele skoledagen igennem!

Er du træt af laaange, triste dage, hvor du hænger hen over bordet i timerne? Vi har fundet nogle tips til, hvordan du får den bedste dag i skolen med masser af sjov og energi. Tjek dem her!

Inden du tager i skole

Vækkeuret ringer, selv om du synes, du lige er faldet i søvn. Du udnytter snooze-knappen til det sidste, og du har ingen anelse om, hvordan du nogensinde skal komme igennem skoledagen. Her gælder det om at få gang i kroppen!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Stræk godt ud, så kroppen bedre kan vågne. Plask noget iskoldt vand i ansigtet eller tag et hurtigt brusebad. Du kan også sætte noget musik på med højt tempo og en glad melodi, så du bliver helt frisk og i godt humør. Vigtigst af alt: Få dig en god morgenmad eller en lækker smoothie, så du bedre kan klare timerne om formiddagen.

Læs også: Test - Hvor sund er din morgenmad?

Det ringer ind

Du er knap nok stået ud af sengen, og nu vil din matematiklærer have dig til at udregne arealet af en cirkel. Suk, du er allerede ved at give op! Hvis du let mister energien i timerne, kan det være fordi, du ikke får nok væske. Sørg for at have en vandflaske stående på dit bord, så du kan drikke en masse vand i løbet af dagen. Prøv også at tænk på, hvad du har at glæde dig til senere. Måske skal du mødes med en veninde, dyrke din hobby, spise fredagsslik eller noget andet godt. På den måde bliver det lettere for dig at føle dig glad, selv om timerne er hårde.

Læs også: Hvorfor skal jeg drikke vand?

Det store frikvarter

Når du har spist din frokost, så tag din veninde under armen og gå en tur, så du kan få lidt frisk luft. Selv hvis det er koldt udenfor, er det stadig godt med en hurtig, lille tur. Luften i klasselokalet kan nemlig være ret tung, og det er supergodt at komme ud og se på noget andet end en tavle. Selv om du måske mest har lyst til at slænge dig i en stol et sted, vil det måske være bedre for dig at lave noget sjovt med dine klassekammerater - tag et spil bordfodbold, eller hør noget musik.

Træt eftermiddag

Efter frokost føler du dig fyldt med energi, og du har totalt meget mod på dansktimen, som bare kan komme an! Men der går ikke længe, før du igen rammer muren. Øv! Nu vil du egentlig bare gerne have fri snart. Send en sød og opmuntrende seddel til din veninde ved bordet bag dig. Måske sender hun en tilbage, som kan give dig et smil på læben.

Det er også en god idé at have tasken pakket med små, sunde snacks eller måske endda en ekstra madpakke, så du kan holde dit blodsukker og din energi oppe. Hvis I har små pauser, kan du bruge tiden på at hvile lidt. Det er faktisk supergodt at tage en ultrakort lur, hvis man er træt i løbet af dagen.

Læs også: Lav dine egne energibarer

Ligesom om morgenen kan din krop få brug for at strække ud om eftermiddagen, fordi du sidder så meget ned. Prøv det engang imellem i timerne, det siger din lærer ikke noget til.

Læs her, hvorfor det kan være nice at træne ude i kulden!

Derforskaldutræneudeikulden

Undersøgelser viser, at træning i det fri booster dit humør og kan øge dit selvværd. Den friske luft er god for alle! Bare 20 minutter udenfor kan booste din energi og dit humør betydeligt.
Den luft, du indånder, når du er i det fri, er langt renere end den luft, der cirkulerer rundt i fitnesscenteret. Selv om man spritter håndvægte og kredsløbsmaskiner af, kan der sidde baciller og for eksempel forkølelsesvirusser på udstyret.
I efteråret og om vinteren skinner solen i færre timer, så ud i solen, når du kan. Solen hjælper kroppen med at producere D-vitamin, som er rigtig vigtigt i forhold til et godt immunsystem.
Du bruger flere kræfter på at løbe, når du er udenfor, da der er et naturligt underlag. Derudover gør kulden også kun gode ting for din forbrænding. Man skal selvfølgelig ikke fryse, mens man ikke løber eller træner, men man forbrænder altså mere, når man træner i en temperatur omkring frysepunktet. Bare husk at vær forsigtig, når frosten rammer – det kan være rigtig glat, så du kan med fordel lave dine øvelser på græs.
Efter en lang dag i skolen med masser af indtryk og ny viden, kan det være meget beroligende at være ude i naturen. Hvis du i forvejen er lidt presset en eftermiddag, vil du opleve, at det er langt rarere at træne udenfor end inde i en hal eller i et fitnesscenter.
Nogle ender med at droppe træningen, fordi de ikke har lyst til at være i nærheden af andre mennesker under træningen – og da slet ikke, mens de sveder. En undersøgelse viser faktisk også, at træning udenfor giver lyst til at træne mere.
Sidst men ikke mindst, så er det meget nemmere at fjolle rundt og lege, når man ikke skal tage hensyn til andre i for eksempel et fitnesscenter. Lav små konkurrencer med dig selv, skrål med på løbemusikken eller en helt tredje ting.

MestLæste