Mad & opskrifter

Opskrift: Lav den skønneste smoothie

Af Line Sølvhøj Jensen 22. marts 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Her får du opskriften på en lækker og super sund smoothie.

Smoothies smager skønt, og hvis du tilsætter de rigtige ingredienser, kan de være super sunde og sprængfyldt med vitaminer.

Du skal bruge til 4 glas:
• 470 g friske sommerbær eller frugter fra dåse
• ½ banan
• 1 dl yoghurt naturel
• 1 dl appelsinjuice
• 2 spsk. citronsaft
• 8 isterninger

Sådan skal du gøre:
1. Skyl og rens bærrene eller hæld saften fra frugten på dåse.
2. Put det hele i en blender og blend godt, til det har en god konsistens.
3. Smag til - evt. med en smule honning eller sirup.
4. Server i glas med sugerør og frugtpynt.

Tip:
Hvis du skal have din smoothie med i for eksempel biografen, kan du hælde den på en lille plastflaske. Du kan også lave smoothie-is, hvis du fryser det i nogle beholdere og sætter en pind i.

Kilde: www.altomkost.dk


Find flere opskrifter her:

opskrifter, madpakke, sundhed, ideer, tips

MegetMere