Mit liv

Blog fra Vi Unges sprogrejse - 5

Af 0 28. juli 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I samarbejde med EF Sprogrejser har Vi Unge sendt 13 piger af sted på en sprogrejse i London. Følg med i, hvordan det går på deres sprogrejse her.

X Factor og mødet med de kendte

Vi har været på Madame Tussauds, som er et museum fyldt med voksfigurer af kendte mennesker. Der var alt fra Justin Bieber til Barack Obama, og stedet var proppet med turister! Alle var på jagt efter det bedste billede med de forskellige voksfigurer. Det føltes, som at være til premiere på den nyeste Hollywood-film med alle de kendte, en masse "fans" og blitzende kameraer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Forberedelse til sprogrejse.

Stedet er delt ind i flere sektioner, hvor hver sektion har et tema. Nogle er fyldt med skuespillere og andre med sportsstjerner. Den sidste sektion hed Scream, og navnet siger vel det hele. Ikke alle turde gå igennem den sektion, men de, der gjorde, fortalte, at navnet levede op til oplevelsen, da de skreg hele vejen igennem!

Vi prøvede til gengæld en af de mange aktiviteter, der var på museet. Aktiviteten var en audition til X Factor. Josefine, som er den heldige ejer af et sangtalent, blev "meldt til" og skulle ind og synge foran hundredvis af fans, hvilket vil sige en lille tv-skærm med klip fra det rigtige X Factor på væggen. Men det var vildt sjovt, og vi vil helt sikkert anbefale det - både turen på Madame Tussauds og en audition til X Factor.

Læs mere om sprogrejsen her.

MestLæste