Bliv populær i klassen
Er det på tide at gøre op med dit gamle jeg og starte på et frisk i klassen, så er det nu, hvor det nye skoleår starter, at du har chancen. Her får du nogle tips til, hvordan du bliver endnu mere populær i skolen!
Lav en liste
Start med at lave en liste over de ting, du gerne vil ændre i det nye år - og over, hvordan du kan ændre dem. Måske vil du gerne være ekstra sød ved de stille i klassen, få styr på noterne fra start af eller bare holde dig gode venner med alle.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Bliv klassens dronning!
Det der med at få et bedre forhold til dine klassekammerater er faktisk slet ikke så svært, som det måske lyder. Her syv tips til dig, der gerne vil være klassens mest populære pige:
• Hvis nogen gør noget sødt for dig, så husk at sige tak - og mene det.
• Slap af med at kritisere, bagtale eller brokke dig over andre.
• Lad, som om du kan lide hende den irriterende fra klassen - også selv om du ikke kan. Det kan gøre forholdet mellem jer bedre, og måske ender du faktisk med at synes, at hun er helt okay...
• Smil - så meget du overhovedet kan!
Læs også: Tips til bedre karakterer!
• Alle elsker at høre deres eget navn, så prøv at bruge dine klassekammeraters navne, når du snakker med dem.
• Få de andre til at snakke en masse om sig selv, og vær en god lytter ved at huske, hvad de fortæller.
• Husk at rose dine veninder, når de har gjort noget sejt eller har fået en god karakter.