20 profiler til dit regnbuefarvede feed
Instagram & TikTok

24 profiler til dit regnbuefarvede feed

Josephine Sjelhøj 23. august 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Canva
Det er ingen hemmelighed, at Instagram og TikTok er hjemstedet for kreative hoveder, der ved lige præcis, hvordan man skaber indhold, vi ikke kan få nok af. Vi har fundet 24 LGBTIQ+-personer, som kan gøre dit feed til et endnu federe sted at være.

Vi har fundet 24 queer-profiler, vi synes laver det sjoveste, flotteste og skønneste indhold på TikTok og Instagram. Hver profil har sin helt egen specielle stil og der er garanti for god stemning. Tjek dem ud!

@fx.kiara.fx
Hvis du er vild med TikTok-brugere, der har helt styr på, hvordan man bruger de forskellige virale lyde på kreative måder, skal du følge Kiara. Den 19-årige amerikaner bruger sin profil til at poste relaterbare videoer om alt lige fra skolelivet og venskaber til køn og seksualitet. Din FYP bliver med garanti endnu sjovere at scrolle igennem med denne profil på din “følger”-liste.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@plastique_tiara
Hvis du allerede er en del af makeup-hjørnet af TikTok, kender du måske Plastique Tiara, som poster utallige transformationsvideoer. Den populære drag queen, som også er kendt fra realitykonkurrencen ”RuPaul’s Drag Race”, blev i 2020 en kæmpe TikTok-sensation, da hun lavede sin egen version af den virale “mirror challenge”. Hvis du er vild med makeup, mode og popkultur, skal du helt sikkert følge denne profil!

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@taramckibbin
Du skal følge Tara McKibbin på TikTok, hvis du leder efter en profil, der producerer videoer, som viser et 100 % ærligt hverdagsbillede tilsat en masse humor. Den 24-årige irer ved lige præcis, hvordan man skaber fængende indhold, der får dig til at scrolle hele hendes profil igennem i jagten på endnu flere geniale videoer. Du kan samtidig tjekke hendes insta-profil (@tara_mckibbin) ud, hvor hun flittigt deler fine billeder fra sit liv.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@is.__.grace
Grace er tidligere blevet kaldt for dronningen af selvkærlighed og selvtillid, og med et enkelt kig på hendes profiler, er det nemt at forstå hvorfor. Med sine profiler på Instagram og TikTok har hun skabt et farvestrålende univers, der skriger af mangfoldighed. Alle har brug for lidt ekstra kærlighed i deres liv, og derfor skal du trykke på Graces follow-knap, så snart du kan.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

@sirthestar
Sir Carters TikTok-profil indeholder alt, du kender og elsker platformen for – sjove historier og relaterbare memes. Går du og har brug for endnu flere elskværdige personer at følge på TikTok, har du nu fundet den helt rigtige profil. Hvis du er interesseret i at se endnu mere indhold fra Sir, kan du også følge ham på Instagram under samme profilnavn, hvor han altid står klar med et fedt opslag til dit feed.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@elijahkashmirali
Elijah Kashmir Ali bruger sin Instagram-profil til at dele tankevækkende, rørende og inspirerende posts, som gør dig klogere på blandt andet queerfobi og racisme. Derudover poster de også en masse flotte billeder, som uden tvivl vil pifte dit feed lidt mere op. Elijah er desuden en af personerne bag #StopHadetNu, som er en samling af 1000 fortællinger om, hvordan had mod LGBTQ+personer opleves i Danmark.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@yazdemand
Yasmin Finney benytter sin TikTok-profil til at adressere alle de udfordringer, transkønnede personer står overfor. Hun har tidligere fortalt, at hun prøver at være den rollemodel, hun altid har manglet, så andre sorte transkvinder ikke skal føle sig lige så ensomme, som hun selv gjorde, da hun var lille. Yasmin har med sin TikTok-profil skabt et trygt sted for alle, der har brug for nogen at spejle sig i, så de kan se, at det vigtigste i livet er at være 100% sig selv.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@disabled_eliza
Med sin TikTok og Instagram-profil skaber Eliza et sikkert rum for handicappede personer i LGBTQ+-miljøet, og de deler stolt fortællinger fra sin egen unikke rejse gennem livet. Deres mål er at vise verden, at uanset om det ligner at mange mennesker stadig er imod dem, så er LGBTQ+-fællesskabet stærkt, og de står altid klar til at acceptere og elske alle, der er en del af det. Alle har nemlig ret til at være lige præcis den, de er.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@brycexavier
Gennem sine TikTok-videoer inspirerer Bryce Xavier sine følgere til at være dem selv, så de ikke føler, at de skal gemme deres sande identitet. Profilen oser af positivitet og livsglæde, og man får et helt særligt indblik i hans liv. Ud over en masse videoer, der sætter fokus på sociale emner, såsom racisme og homofobi, er Bryce også kendt for sine musikalske indslag, som vil pifte din FYP endnu mere op.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@vincentbeier
Vincent Beier er for længst blevet udråbt til en af tidens største modeller herhjemme, og det er bestemt ikke svært at se hvorfor. Samtidig kæmper han for en bedre fremtid, så alle får lov til at være den, de er, uden at blive mødt af stereotypiske holdninger om køn og seksualitet. Følg med på Vincents IG-profil for at se ham italesætte diskrimination og dobbeltstandarder gennem flotte billeder og skarpe captions.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@thatsusboi
Elsker du også at finde inspiration til cool outfits på TikTok? Så har Seth Williams alt, du nogensinde har ønsket dig. På sin profil viser TikTok’eren alle sine fedeste outfits frem, som vi kun kunne drømme om at have på. Samtidig deler de også ud af personlige og sårbare historier, så man får et helt særligt indblik i deres liv som biseksuel og nonbinær.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@itslilyrose
Lily-Roses profil er en perfekt blanding af humor og inspirerende videoer, der vil gøre dig endnu klogere på LGBTQ+-rettigheder og Black Lives Matter-bevægelsen. Hendes profil er et støttende og opløftende sted for alle, der har oplevet diskrimination på grund af deres køn, seksualitet eller etnicitet, og Lily-Rose er altid klar til at dele sine allerbedste råd med sine følgere.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@marthwubbles
Marthe Woertman blev originalt kendt på TikTok ved at lave såkaldte POV-videoer, der skildrede situationer, alle kunne relatere til. Siden har den 21-årige hollænder fået en modelkontrakt og en kæmpe følgerskare, der hele tiden ser frem til, hvornår hun poster endnu en sjov video. Hvis du er interesseret i at følge endnu mere med i Marthes liv, kan du også følge hende på Instagram (@marthwatermelon), hvor hun deler alle sine fine modelbilleder.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@mrspotatoqueen
Shaz er queer og muslim, og hendes mål er at bruge både Instagram og TikTok til at inspirere andre i sit miljø, så de også får modet til at vise verden deres sande jeg. I sine videoer fortæller hun blandt andet om vigtigheden af intersektionalitet, og om hvordan det påvirker hendes egne oplevelser i verden. Du skal helt sikkert følge Shaz, hvis du har brug for positivitet og et ekstra boost selvkærlighed på din FYP.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@mattxiv
Hvis du leder efter en profil, der gør dit IG-feed lidt federe at se på, skal du uden tvivl følge @mattxiv. Matt Bernstein bruger sin profil til at lave smukke makeuplooks, der samtidig har et sejt statement, som man får lyst til at dele på sin story igen og igen. Kunstneren og aktivisten bruger blandt andet sin platform til at italesætte kønsroller, homofobi og transfobi gennem sine flotte kreationer.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@zelmalewerissa
Har dit feed brug for lidt mere spræl og farver? Så skal du uden tvivl give Zelma Lewerissa et follow på Instagram. Modellens side er fyldt med betagende photoshoots og de fineste selfies, der vil klæde ethvert feed. Samtidig er Zelma også en talentfuld maler, og hun deler jævnligt ud af sine originale kunstværker, der på allerbedste vis fremhæver hendes sårbare side.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@itsjojosiwa
Hvis der er noget, Jojo Siwa er kendt for, så er det at sprede en enorm mængde af glæde til alle, hun møder. Hendes profil er fyldt med energiske dansevideoer og sjove historier, og man vil med garanti føle sig en del af et større fællesskab ved at følge hende. Den 18-årige danser og sanger har skabt et trygt sted fyldt med positivitet for sine dedikerede følgere, og hun vil uden tvivl være et frisk pust, når du scroller gennem nye videoer.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@mizzprivileze
Hvis du også sad klistret til skærmen, da ’Danmark Har Talent’ blev sendt sidste gang, er du garanteret allerede bekendt med den talentfulde drag queen, Mizz Privileze, som imponerede både dommere og seere. Nu bruger de sin platform til at skabe en forandring i verden gennem fokus på diskrimination af minoriteter og opråb af politikere. Gennem sine normkritiske posts inspirerer Mizz Privileze alle, der følger dem.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@olivengcanty
18-årige Olive er nok det, man ville betegne som et vaskeægte modeikon med sin trendy stil, der har ekstrameget kant. Med sin TikTok-profil har hun skabt et modeunivers, hvor hun fremviser nogle af sine yndlingsoutfits, mens hun giver sine følgere de allerbedste tips til, hvordan man skaber sin egen personlige stil. Hvis du har brug for mere mode-inspiration, hver gang du åbner appen, skal du helt sikkert følge Olives profil.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@rea1le
Sineâde Reallé har tidligere fortalt, at TikTok har givet hende mere frihed til at udtrykke sig, så hun nu kan være den ægte version af sig selv. Det kommer især til udtryk i alle hendes videoer, hvor hun blandt andet gennemgår vigtige hændelser i LGBTQ+-historie, som hun ville ønske, hun havde lært i skolen. Denne profil giver dig både en masse sjove takes på hverdagssituationer og videoer, der giver dig følelsen af at være en del af et fællesskab.

20 profiler til dit regnbuefarvede feed

@anderstheodor

Hvis du har fulgt med i den nyeste sæson af Paradise (2022), så kender du nok allerede Anders Theodor. På Anders’ profil kan du blive inspireret til alt fra flotte makeovers og kunst til neglene. Anders bruger desuden sin platform til at nedbryde fordomme om kønsroller.

Foto: YouTube

@mariewatsondk

Hvis du elsker gaming, så er @MarieWatson værd at tjekke ud. Marie poster sjove videoer, hvor hun bl.a. gamer League of Legends og Counter Strike Global Offensive. Samtidig nedbryder Twitch-Streameren fordomme om kønsroller og seksualitet og sætter fokus på, hvordan det er at være kvinde i et fortsat mandsdomineret fag.

Foto: Instagram

@copenhagenkid

Hos @Copenhagenkid kan du finde tips og anmeldelser til, hvor du skal spise, shoppe genbrug, eller hoppe i vandet i København. Copenhagenkid er perfekt at følge, hvis man vil have de nyeste trends og street styles direkte fra Københavns gader. Samtidig skaber Copenhagenkid et safe space på sin profil og oplyser brugere om diversitet og kæmper for retten til at elske dem, man har lyst til.

Foto: Instagram

@sonjalovdal

Til hverdag er Sonja professionel fotograf og content creator. På Sonjas profil kan man finde relatable posts til hverdagen. Sonja er en god storyteller og gennem sjove videoer oplyser hun om, hvad LGBTQ+ betyder for hende, og hvor vigtigt det er bare at være sig selv og have det godt i det.

Foto: Instagram

Læs mere om