kærlighed

Scor under filmen …

Af Stine Kærsgaard 6. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skal du snart se film med ham, du har flirtet med længe? Så kan du garanteret godt bruge de her tips! I hvert fald hvis du gerne vil score ham.

Endelig! Det er fredag aften, og du skal se en film med dit crush (YAY, OMG, jeg dør, hjælp, argh!!).

Læs også: De bedste score-film

Du har glædet dig hele dagen, og sommerfuglene i din mave kan slet ikke styre sig. Tanken om at skulle være tæt på ham, dufte ham og snakke med ham, gør dig nemlig rigtig glad. Dog er du lidt bekymret, for kommer I mon til at give hinanden et kys under filmen? Bare rolig – det er faktisk ikke så svært at film-score, hvis du bare følger de her råd.

Læs også: 10 kysse-tricks du SKAL kende

Få styr på film, snacks og find ud af, hvordan I rykker tættere på hinanden under filmen, i galleriet her:

Scorunderfilmen

Som udgangspunkt er det fedt at se en god film, når man er sammen med sit crush. Og især hvis det er dig, der vælger den! Han skulle jo nødigt tro, at din flimsmag er helt ude i skoven. Dog er det vigtigt ikke at vælge en alt for spændende thriller, da du så risikerer, at al hans opmærksomhed er på filmen – og ikke på dig. Pas også på med tude-film.
I skal selvfølgelig have snacks, når I ser film sammen. Det er et must! Is er godt, da I kan dele den og spise direkte fra bøtten, som jo er lidt romantisk. Du bør undgå at snacke ting, der giver dårlig ånde som løgchips eller hårde lakridser, der sætter sig fast i tænderne.
Det kan nogle gange godt føles lidt akavet at sidde der uden at sige noget til hinanden, også selv om filmen kører. Det er derfor okay lige en gang imellem at kommentere på skuespillernes handlinger eller noget andet sjovt, der sker. På den måde varmer I også lidt op … det ville jo været ret underligt bare at kysse ham pludseligt, uden I har udvekslet lidt ord først.
Når man ser film, kan man faktisk gøre en masse ting, som fyre synes er lidt søde. Hvis der sker noget uhyggeligt, kan du for eksempel gemme dig ind til ham, hvis der sker noget sjovt, kan du vise dit søde grin (som han helt sikkert falder for!), og hvis der sker noget sørgeligt, kan du få ham til at trøste dig.
Hvis du gerne vil endnu tættere på dit crush, kan du prøve at nusse ham lidt forsigtigt, mens filmen kører. Du kan prøve at køre dine fingerspidser op og ned ad hans arm eller nusse ham lidt forsigtigt i håret.
Når du først begynder at nusse ham, skal han naturligvis nusse dig igen. Hvis det ikke sker, kan du nok godt regne med, at han ser dig mere som en ven. Og så er situationen PÆNT akavet! Det eneste gode ved dette er, at I kan finde løgchipsne frem uden problemer. Men hvis I nusser, og det er hyggeligt, kan du rykke endnu tættere på ham og give ham et lille kys på kinden eller munden. Sker det, er missionen fuldført!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste