kærlighed

Sådan er du cool efter breakuppet

Af Stine Kærsgaard 11. januar 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har breakuppet fået det værste frem i dig? Her er en guide til at forblive cool, så du ikke gør ting, du senere vil fortryde.

Er du lige blevet slået op med? Vi ved det, det er SÅ hårdt, og derfor er der ikke noget i vejen for at græde. Faktisk kommer du bedst igennem det, hvis du rigtig får tudet igennem.

Læs også: Hjælp din veninde over et breakup

Samtidig skal du huske, at i stedet for at skrive tusind beskeder til din ekskæreste, hvor du enten plager ham om at komme tilbage eller fortæller ham, hvor dum han er, så bør du måske lige slå koldt vand i blodet. Der kommer nemlig INTET godt ud af at agere drama-queen efter et breakup.

Læs også: Hvad sker der med din krop, når du har hjertesorg?

I galleriet her har vi lavet en guide til, hvordan du bevarer din værdighed i den svære tid:

Sådanerducoolefterbreakuppet

Du vil sikkert have ret meget lyst til at bagtale din ekskæreste, hvis han har såret dig. Men lad være! I stedet for at få medlidenhed med dig, vil folk bare se dig som bitter og indebrændt. Du skal huske, at man ikke rigtig får sympati med folk, som bagtaler andre. Hvis du virkelig har brug for at give ham en sviner, så del din frustration med din dagbog.
Foto: Shutterstock
Folk, der lige er blevet single, har det med at gå ret meget amok på selfie-fronten. Du savner bekræftelse – du hungrer efter likes! Og yes, du skal da også bare poste nogle billeder af dig selv, hvis du føler for det. Det er nemlig nice nok at vise, at man er glad for sig selv. Men overvej lige, om du behøver at poste fem om dagen – i stedet for at virke cool, kan det godt se ud som om, at du craver opmærksomhed mere, end hvad godt er.
Foto: Shutterstock
Din ekskæreste har slået op, fordi han ikke vil være kærester mere – husk det! Så i stedet for at sende tre beskeder om dagen, hvor du enten beder ham om at tage dig tilbage eller skrive sure ting til ham, så sluk din telefon, og hæng ud med dine veninder. Hvis han fortryder sit valg, skal han nok skrive til dig. Du kan i hvert fald være sikker på, at der ikke kommer noget godt ud af at sms-spamme ham.
Foto: Shutterstock
Hvis dine fingre bare ikke kan lade være med at skrive til ham, fordi du stadig er superforelsket, så lav en liste over alle de ting, som ikke var godt ved jeres forhold. Det lyder måske lidt strengt … men helt ærligt, hvis det kan hjælpe dig til at komme hurtigere over ham, så er det bare med at komme i sving!
Foto: Shutterstock
Endeligt skal du huske, at havet et fuld af fisk (åh, irriterende forældre-kliché), men faktisk passer det. Vil han ikke være din kæreste, så må du finde en, som gerne vil – og dem er der heldigvis masser af. Du skal bare lige møde den rigtige. Nyd singlelivet og glæd dig over, at du en dag igen vil møde en sød fyr. Det er selvfølgelig meget lettere sagt end gjort, men det handler om at se positivt på det!
Foto: Shutterstock

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste