En teenager taler med sit crush
kærlighed

18 ting, du kan sige til dit crush

Af Sisse Tvegaard Andersen 1. september 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Går din mund også helt i baglås, når du skal tale med ham, du er vild med? Ikke længere. For her får du 18 gode idéer til ting, du kan sige til dit crush.

I dine drømme snakker, griner og flirter I helt uden problemer, men når du står foran dit crush, ved du slet ikke, hvad du skal sige. Du bliver tavs, dine øjne flakker, og dine kinder bliver rødere og rødere … Men bare rolig. Lige her får du nemlig en masse idéer til spørgsmål, du kan stille ham, så I får en samtale i gang.

Det er altid en god idé at tale med ham om den situation, I er i lige nu. Det kan være, at I sidder i skolen, at I hænger ud ved boldbanen eller at I møder hinanden foran biografen. Et andet godt tip er at stille ham spørgsmål, der kræver et svar, der er lidt længere end et ja eller et nej, og som giver dig mulighed for at lære noget mere om ham. Og hvis du er sej, fortæller du ham også lidt om dig selv, så han får chancen for at opdage, hvor fantastisk du er.

Læs også: Sådan flirter du med en pige

Få gode idéer til, hvad du kan sige til dit crush i galleriet her: 

18ting,dukansigetilditcrush

Det kan du sige til dit crush

- Hvad har du svaret i spørgsmål 2?

- Hvilken linje ville du vælge, hvis du skulle på efterskole?

- Skal du noget spændende efter skole i dag? 

Foto: Shutterstock/Vi Unge
Det kan du sige til dit crush

- Hvad er du ude for at købe?

- Hvilken butik shopper du allermest i?

- Jeg har lige købt den her bluse. Hvad synes du om den?  

Foto: Shutterstock/Vi Unge
Det kan du sige til dit crush

- Hvor skal du hen?

- Hvem ville du ønske stod på bussen ved næste stoppested, hvis du kunne vælge mellem alle mennesker i verden? 

- Hvad tror du egentlig, det sjoveste ved at være buschauffør er? 

Foto: Shutterstock/Vi Unge
Det kan du sige til dit crush

- Hvornår skal I spille kamp?

- Hvilket hold ville du helst spille for, hvis du helt selv kunne vælge?

- Kommer du ikke over og hepper på mig senere? 

Foto: Shutterstock/Vi Unge
Det kan du sige til dit crush

- Hvilken sang ville du spille, hvis du var dj?

- Hvad er den vildeste fest, du nogensinde har været til?

- Ej, det her er min yndlingssang. Skal vi danse?

Foto: Shutterstock/Vi Unge
Det kan du sige til dit crush

- Hvor sidder du henne lige nu?

- Hvilket land ville du allerhelst rejse til?

- Hvordan forestiller du dig, at dit liv ser ud om fem år? 

Foto: Shutterstock/Vi Unge

Læs mere om

MegetMere