Identitet

Jeg føler mig udenfor

Af Luise Gregersen 5. januar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Føler du dig tit udenfor i klassen eller i din venindegruppe? Se her, hvad du kan gøre.

Kender du følelsen af at logge på Facebook eller Instagram og se et billede af dine veninder, der hænger ud uden dig? Det kan gøre vildt ondt, selv hvis de bare har glemt at invitere dig.

Læs også: Unfriend - Fire venindetyper du skal droppe

Faktisk gør de sociale medier, at flere unge ofte har følelsen af at være udenfor end nogensinde før. Måske har du hørt om FOMO (Fear Of Missing Out), og det er faktisk lidt det samme, der er på spil, når du igennem de sociale medier føler, at du ikke hører til.

Derfor har vi samlet nogle tips til, hvad du kan gøre, hvis du føler dig udenfor.

Hvis det er din bedste veninde
Føler du dig udenfor, fordi din bedste veninde pludselig er begyndt at hænge mere ud med en eller flere andre? Så er det altså en rigtig god idé at tale med hende om det. Det har helt sikkert ikke været hendes intention at såre dig, og derfor vil hun være mere opmærksom på dine følelser i fremtiden, og måske endda invitere dig med. Ved at snakke med hende om det, giver du hende også chancen for at forklare, hvad der er sket. Måske føler hun også, at du har trukket dig lidt fra venskabet? Uanset hvad så er det bedste for jer begge, at I får talt om jeres følelser.

Læs også: Sådan håndterer du fjendinder

Hvis det er i din klasse
Føler du, at du er den eneste i klassen, der står udenfor klikerne? Den følelse er der vildt mange, der kommer ud for på et eller andet tidspunkt. Kig dig omkring i klassen, og spørg dig selv, om det i virkeligheden er sådan, det hænger sammen, eller om der også er andre, der står udenfor. Hvis der er det, kan det måske hjælpe dig at tale med dem, så du ikke føler dig helt alene. Du kan også tale med din lærer om problemet, så han eller hun kan tage det op i klassen, uden de andre finder ud af, at det er dig, der har sagt noget. Uanset hvad så husk, at selv om du ikke er i en klasse, du bryder dig om lige nu, så bliver det ikke ved med at være sådan. Det lover vi!

Hvis det er på de sociale medier
Hvis du bliver ked af det, når du ser, at alle dine venner har været til en fest, du ikke var inviteret til, eller hvis de gang på gang hænger ud uden at spørge dig, så er det helt naturligt, at du bliver ked af det. Lad være med at kommentere på billederne og spørge, hvorfor du ikke blev inviteret. Hvis du kan, så er det en rigtig god idé at tale med dine venner ude i virkeligheden i stedet for. Prøv også at tage initiativ til at se dem noget oftere. Hvis du inviterer dem hjem til filmaften eller tager på shopping med dem, så er der

I galleriet kan du få fem gode råd, hvis du føler, du ikke har veninder nok:

Harjegvenindernok?

Måske har du det bedst med at se dine veninder hver dag, og måske tænker du, at det er det, man skal for at kunne kalde sig gode veninder. Men faktisk kan du sagtens have veninder, som du sjældent ser – og stadig være tætte med dem. Fordi der går lang tid imellem at I ses, behøver det ikke være ensbetydende med, at I er ved at glide fra hinanden, eller at I ikke er gode veninder. Så længe I stadig husker at skrive til hinanden en gang imellem, så kan venskabet stadig være lige så værdifuldt, som hvis I så hinanden hver eneste dag. Cyberspace-veninder kan derfor sagtens være gode veninder!

I stedet for hele tiden at prøve at være populær og gå efter at få nye veninder, så tænk også over at pleje dem, som du allerede har. Husk at ringe til dem, spørge ind til, hvordan de har det, og at lave aftaler med dem. Tager man sig ikke af sine veninder eller viser interesse for dem, risikerer man nemlig at miste dem.

Måske tænker du, at dine bedste veninder er dem, der ligner dig selv både personlighedsmæssigt og stilmæssigt. Men faktisk er det rigtig nice med forskellige veninder. Husk på, at du kan lære meget af personer, som ikke er helt som dig selv.

Selv om det ser ud til, at nogle af dine bekendte har mange flere veninder, end du selv har, så husk, at de ikke behøver at være så tætte, som de giver sig ud for at være på de sociale medier, når de poster billeder af, hvor nice de har det sammen. Ligesom at morgenmaden ofte ser lidt bedre ud på Instagram, end den gør i virkeligheden, så gør andres mange, tætte venskaber det sommetider også.

Mærk efter, hvad der føles rigtigt for dig, når det kommer til dine venskaber. Hvis du er åben over for nye mennesker og husker at pleje dine ”gamle” venskaber, så er du godt på vej, og så behøver du faktisk slet ikke spekulere på, om du har for få eller for mange veninder!

Læs mere om

MegetMere