Identitet

Hjælp! Jeg er afhængig af likes

Af Stine Kærsgaard 6. maj 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du træt af, at antallet af likes af dine billeder skal bestemme dit humør? Få hjælp til at slippe af med din like-afhængighed her.

Er du en af dem, som er villig til at gå rigtig langt for likes? Du er ikke den eneste! Rigtig mange søger bekræftelse på den ene eller anden måde, når de poster et billede på Facebook eller Instagram. Og jo flere likes de får, jo sejere og bedre føler de sig!

Læs også: Det værste ved sociale medier 

Der er i og for sig ikke noget galt med at søge anderkendelse eller blive bekræftet på de sociale medier – vi kender jo alle følelsen af at blive supervarme indeni, når vores bedste veninder skriver søde ting til vores billeder.

Dog må det ikke tage overhånd! Begynder dit humør at blive påvirket af, om der er kommet 5 eller 15 likes på dine billeder – så er den altså gal!

Læs også: Test: Er du afhængig af sociale medier

Få hjælp til at slippe af med din like-afhængighed i galleriet herunder.

Hjælp!Jegerafhængigaflikes

De sociale medier er kommet for at blive. Derfor kan vi heller ikke komme uden om, at meget af vores kommunikation foregår her. Det er okay, at vi skriver søde ting til hinanden eller liker vores veninders billeder, da det er en ny form for samvær. Ulempen er dog, at de sociale medier og hele like-funktionen gør, at det er blevet nemmere at måle, hvor meget bekræftelse man får ud fra antallet af likes. Når vi kan se og måle det, bliver vi også lettere påvirkede af det.

Den hurtige vej til likes og bekræftelse gør, at man bliver afhængig af den. Helt konkret vænner vi faktisk vores hjerner til at få et lille skud dopamin, som er et lykke-hormon, hver gang vi får et like på et af vores billeder eller kommentarer. Oplever vi pludselig ikke at få alle de likes, som vi er vant til, bliver hormonet ikke sendt ud i kroppen mere, og det gør, at vi kan opleve at komme i rigtig dårligt humør!  Tankevækkende at likes faktisk kan føre til afhægighed!

 

Foto: Shutterstock

Ligesom du nok har oplevet, at folk kan være lidt mere grove på nettet, end de er i virkeligheden, er det den anden vej rundt også nemmere for folk at give komplementer på nettet – og de sociale medier.  I stedet for at søge bekræftelse gennem selfies og andre ting, så øv dig på at finde den bekræftelse andre steder. Dyrk de ting, du er god til, og lær at værdsætte et kompliment, som siges i virkeligheden endnu mere.

Foto: Shutterstock

Starter du selv med at begynde at rose folk mere og give dem komplimenter så som: ”hvor ser du godt ud i dag”, eller: ”det var virkelig sjovt, det du skrev i går”, kan du måske starte en ny trend i din venindegruppe – en trend der går på, at det er lige så sejt - hvis ikke sejere - at give komplimenter ”in real life” frem for kun på de sociale medier. Start med at gøre det selv – så vil dine veninder måske følge dit gode eksempel.

Foto: Shutterstock

Som sagt er de sociale medier og hele like-funktionen blevet en del af vores liv. Vi har vænnet os til at få anderkendelse gennem de billeder, vi poster, og de ting vi skriver på nettet. Det er okay at føle sig glad, når man får søde kommentarer eller synes, det er ærgerligt, hvis ingen rigtigt reagerer på et billede, man selv synes er superfedt. Det må bare ikke tage så meget overhånd, at hele ens livsglæde afhænger af likes og søde kommentarer. Anderkendelse og bekræftelse er lige så meget noget, som du skal opsøge uden for de sociale medier!

 

 

Foto: Shutterstock

Læs mere om

MegetMere