Lifehacks til din strandtur
Identitet

3 lifehacks, der gør strandturen helt perfekt

Af Louise Haack 18. juli 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
De her lifehacks redder din strandtur, for vi er vel enige om, at strandsand overalt bare er sygt irriterende, ikke?

Tanken om en tur på stranden er virkelig dejlig. Man forestiller sig, hvordan man skal dase den en hel dag på et håndklæde i sandet, dyppe sin varme krop i havet, få perfekte strandkrøller i håret og kan tage hjem med den flotteste tan på hele kroppen …

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 3 lifehacks, der redder dit look

Men når man endelig tager på stranden, er det virkelig sjældent, at strandturen er SÅ perfekt. Man får jo sand alle steder, vandet er helt vildt koldt, håret filtrer, og man glemmer måske at tage solcreme på så ofte, som man burde, så når man tager hjem, føler man sig lidt som en kogt krebs. Øv!

Kender du det? Så læs videre her!

3 lifehacks, der redder din strandtur

Lifehack #1

Uanset hvor meget man børster sine ben og arme efter en strandtur, så gider det irriterende sand bare ikke at forsvinde fra ens krop! Prøv at putte noget babypudder på din hud næste gang, du har været på stranden. Det skulle gerne få sandet til at glide lettere af.

Lifehack #2

Din telefon skal selvfølgelig med på stranden, så du kan lægge det perfekte strandbillede på Instagram og holde dig opdateret på Snapchat. Men du skal passe lidt på, for strandsand kan altså komme ind i de mindste sprækker på din telefon og lave meget ballade! Undgå det ved at putte din iPhone ned i en plasticpose og binde en knude for den, inden du tager afsted. Hvis du trykker luften ud af posen, kan du sagtens bruge telefonen gennem posen.

Læs også: Det har appelsin-hack skal du kende

Lifehack #3

Hvis du har fået for meget sol på dine skuldre eller et andet sted på kroppen, kan du få den brændende fornemmelse til at gå væk med yoghurt. Yoghurt indeholder nemlig mælkesyre, som har en lindrende effekt på irriteret og brændt hud. Smør yoghurten på huden, lad det tørre ind, og vask det af igen bagefter. Gør det igen, hvis huden stadig brænder.

Her er der ti forslag til, hvad du kan lave for at gøre sommeren rigtig sjov:

10ting,dergørdinsommerendnusjovere

Giv dine fødder lidt forkælelse med en pedicure. Tag et fodbad og brug en fodfil eller pimsten til den tørre og hårde hud. Afslut med en fed creme, og dine fødder er klar til at hoppe i sandalerne igen.
Gør dit sommerlook ekstranice, og match dine sandaler med en fin farve på neglene – både på hænder og fødder. Det er SÅ fint! Sandaler fra Asos til 300 kroner. Neglelak fra Essie.
Det er nu, du har tiden! Brug den til at komme i dit livs form, eller bare i lidt bedre form. Tænk på alle de ekstra is, du så kan spise med god samvittighed. Start for eksempel sommermorgenerne med en løbetur ved stranden eller i parken. Ved du ikke, hvilken type motion, du skal kaste dig ud i, såtag testen her og få svaret!
Forevig sommeren med meganice selfies. Få de bedste tips og tricks til de bedste selfies her!
Ingen sommer uden is, meeeen det kan altså også blive ret dyrt i længden, hvis du har lyst til en eller flere is om dagen. Lav derfor dine egne is – det er billigere, nemt og superlækkert. Få de lækre og nemme opskrifter her!
Invitér yndlingspigerne til en sjov dag i sommersolen. Lav en liste med forskellige ting: En gul cykel, sort bil, en sommerfugl osv. Del jer ind i to hold. Nu gælder det så om at få taget billeder af så mange ting på listen som muligt. For at billedet tæller, skal I selv være med på det. Det hold, der får taget flest billeder på kortest tid, vinder. Det er supersjovt!
Pak en lækker kurv med snacks og lækkerier, og tag et nice sted hen - for eksempel parken eller stranden. Tag veninderne med og hav en hyggelig picnicdag i solen.
Har du altid den samme hestehale eller bare løsthængende hår? Gør din sommer ekstranice med en ny og lækker frisure. Få inspiration til hot sommerhår her!
Leg turist i din egen by og køb et postkort. Sæt dig i solen og skriv et sødt kort til en, du holder af. Og send det så. Hun/han vil med garanti blive superglad.
Brug sommerferien på at få læst nogle af alle de gode bøger, du aldrig har tid til ellers. Få idéer til din sommerferielæsning her!

Læs mere om

MestLæste