Stenbukken

22. december - 19. januar

Stjernetegnet Stenbuk er et såkaldt jordten. Stenbukken symboliserer alt, der er stabilt og praktisk. Stenbukken er kun lykkelig, hvis den er involveret i store projekter, som er rimelig sikre. Den vil gerne nå toppen, hvor den faktisk har været på vej hen, siden den var barn. Stenbukken er ikke typen, som brænder broer bag sig og kan altid se en fordel i at kende mennesker i lang tid. Få dagens, ugens, månedens og årets horoskop for Stenbukken.

Dagens horoskop

5. august

Nogle lidt hektiske eller forvirrende dage er ved at være overståede, og der kan komme lidt mere ro på. Men forvent ikke, at alt kører uden ændringer.  

Ugens horoskop

Uge 31

Nu vil det vise sig, om du er så åben overfor nye tiltag. Det er ferietid og med den følger forskellige ønsker til, hvordan den skal bruges. Især når det gælder din bedre halvdel, kan I have hver jeres ønsker. Det bliver nødvendigt at gå på kompromis, men det behøver de fælles oplevelser ikke at lide under. Overlad planlægningen til din ferie- eller rejsefælle, der har styr på det.

Månedens horoskop

august

Din autoritet kan blive udfordret, eller du kan have svært ved at sætte dig igennem ved månedens start. Det vil være oplagt at forny dig, så du får større gennemslagskraft. Hvis det er på jobområdet, er du tilbage i topform fra den 16., hvor du også kan forvente en vis popularitet. Økonomiske anliggender fylder først på måneden og den 20., hvor det gælder om ikke at disponere noget stort eller dyrt.

Årets horoskop

2021

Du får markant større handlefrihed i år. Du vil straks fra årets start mærke en enorm lettelse, blandt andet fordi du nu kan disponere selv, og du føler dig ikke underlagt andres dagsorden. De idéer, du får i år, vil du have stor sandsynlighed for at følge til dørs og endda få succes med. Der er dog nogle måneder, hvor du ikke kører så hårdt på. Det er, fordi det er en slags research-periode, hvor du prøver at forbedre eller dygtiggøre dig. Det drejer sig især om tidsrummet 23. maj-11. oktober.

Det kan være klogt at holde lidt igen med nye tiltag, men du har masser af energi til at planlægge senere fremstød. Du virker progressiv i din tænkemåde, men dybest set følger du en gammel visdom, som du ikke kan lægge fra dig. Årets bedste dage, hvis du ønsker at opnå succes, ligger omkring 12.-25. maj, 3. juni, 23. august og 5.-29. september.

MegetMere