Film & serier

Se traileren til ”13 Reasons Why” sæson 3

Af Anna Løwe 5. august 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ventetiden er endelig ved at være ovre! Tredje sæson af successerien ”13 Reasons Why” vender nemlig tilbage den 23. august på Netflix. Se traileren lige her!

Nu kan fans efterhånden ånde lettet op – der er nemlig fastlagt en dato for, hvornår ”13 Reasons Why” vender tilbage. Serien kan streames på Netflix den 23. august, og det er jo heldigvis lige om lidt.

Handlingen foregår 8 måneder efter sæson 2 sluttede – og for dem, der ikke lige husker det, sluttede sæson 2 med, at Tyler var tæt på at gennemføre et skoleskyderi på Liberty High, efter han var blevet udsat for et voldsomt overgreb af nogle af de andre elever. Clay, Tony, Justin og flere af de andre elever fik heldigvis forhindret Tyler i angrebet, men nu står de alle sammen med endnu en hemmelighed, de skal holde.

Læs også: "13 Reasons Why" skulle oprindeligt have endt HELT anderledes"

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sæson 3 handler dog om meget mere end det… Efter en kaotisk Homecoming-kamp, forsvinder Bryce nemlig, og det får politiet til at starte en efterforskning, der kan ende med at afsløre alle elevernes inderste hemmeligheder. Nu er det op til Clay at sørge for, at det ikke sker.

Se traileren herunder:

Læs også: Selena Gomez svarer på "13 Reasons Why"-kritik

Vi kan ikke vente med at se, hvad der sker!

MestLæste