Hvordan har det været at medvirke i PULS?

At medvirke i PULS har været en super fed oplevelse. Det har været udfordrende og spændende, og jeg har lært en masse undervejs. Vores instruktør Mette Føns havde en vision fra starten, og det kunne mærkes. Jeg har er beæret over at have fået lov til at være en del af PULS universet. 

Hvad var det sværeste ved at spille din rolle?

Det sværeste ved at spille Bastian har muligvis været at jeg skulle kigge ind i mig selv og finde noget dyrisk og underbevidst frem som jeg kunne transformere til bastians indre stemme der gør ham ubeslutsom.  

Hvad har været det sjoveste ved at spille din rolle?

Det sjovest ved at spille Bastian har nok været at jeg virkelig har fået lov til at udfordre mig selv. Bastian og hans liv er ret langt fra mig selv og mit liv så jeg har med Mettes hjælp fået lov til at udforske og spille en spændende person. Derudover går Bastian igennem en stor og lang udvikling i serien, hvor meget af den udvikling foregår inde i ham selv - det har også været skægt.

 

Kan du nævne en scene i serien, som var særligt svær/sjov/tankevækkende at indspille?

Jeg tror klart at de scener fra den store fest i afsnit 9 hvor Bastian, Erik og Adam er sendt til månen på MDMA har været noget af det sjoveste at lave. I disse scener fik jeg virkelig lov til at give den gas på dansegulvet med strobe lys, neonlys og hele molevitten. Dog havde jeg lidt ondt i mine ben da vi mødte på optagelser dagen efter... Jeg tror også at alle de scener hvor hele vennegruppen er samlet er nogle af dem der stikker ud når jeg husker tilbage på optage perioden. 

Kan du genkende de følelser og tanker, du arbejder med i serien fra dit eget liv?

Ja klart! Mange af de tanker som de forskellige karaktere går rundt og har i PULS er noget jeg tror at de fleste unge mennesker kan fortolke til at koble til sit eget liv - inkl. mig selv.

Læs også: Frederik Winther Rasmussen – spiller Adam i PULS

Hvad er det vigtigste, du har lært ved at medvirke i serien?

Jeg syntes at det vigtigste jeg har lært af serien og specielt Mette er at f.eks. sådan en gut som Bastian ikke er tiltrukket af noget specielt køn eller udseende, men af mennesker. Jeg synes det er vigtigt at lærer om de mennesker vi sidder ved siden af i bussen eller møder på gaden. 

Serien omfatter mange forskellige problematikker, tabuer og udfordringer ved at være ung. Er der én bestemt problematik, som du godt kunne tænke dig at være med til at ændre i den virkelige verden?/Har du et godt råd, som du vil give videre til Vi Unges læsere?

Jeg syntes helt klart at det er vigtigt for både unge og voksne at man accepterer hinandens sårbarheder og ikke mindst at man selv accepterer dem. Som man ser i PULS bliver det hurtigt til en kamp om at finde hinandens svage punkter. Det er dsv også sådan mange steder i den virkelige verden og det skal der selvfølgelig gøres kål på. Og hvis du selv vælge at gøre din sårbarhed til en fejl i dig selv er det først der at folk vil betragte det som en fejl. Så hey - sæt en ære i at vær den første i sin vennegruppe til at accepterer din sårbarhed. Folk skal nok på et tidspunkt beundre dig for det. Og det er trods alt i vores nedture og øv perioder vi har mulighed for at udvikle os mest. 

Er du blevet gode venner med nogle af de andre skuespillere?

Vi blev alle 7 selvfølgelig meget tætte under optagelser.