Kultur

Ny og smart funktion: Slip for at bruge flere timer på at browse dig gennem Netflix

Af Tanja Hartmann 5. maj 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Bruger du ofte flere timer på at finde den helt rigtige film eller serie at se? Så er der godt nyt. En splinterny funktion på Netflix skal nemlig gøre arbejdet for dig.

Du kender sikkert følelsen af at browse dig gennem Netflix for at finde en film eller serie at se. Men det virker næsten umuligt at finde noget. Samtidig kan dig og din bror heller ikke blive helt enige om, hvad I skal vælge. Det er der heldigvis kommet en løsning på nu.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den 28. april 2021 udkom den helt nye funktion ’Afspil noget’ på Netflix. Her skal du blot læne dig tilbage og lade streamingtjenesten gøre arbejdet for dig.

Alt du skal gøre er at trykke på knappen ’Afspil noget’, og så vil Netflix udvælge en film eller serie til dig, baseret ud fra det, som du før har set derinde. Nemmere bliver det vist ikke.

LÆS OGSÅ: Populær bog hitter som ny Netflix-serie

Opdag skjulte skatte

På den måde kan du også opdage nogle skjulte skatte på streamingtjenesten. Mange film og serier kan godt gemme sig i feedet, og derfor havde du måske ikke fundet frem til dem på egen hånd. Hvem ved, det kan endda være, at Netflix finder frem til din næste yndlingsfilm?

Nu spekulerer du måske på, hvad du så gør, hvis den film, som Netflix vælger, bare ikke falder i din smag? Så trykker du blot på ’Afspil næste film’, og vupti så finder den en ny til dig.

Vi kan ikke vente med at prøve den nye funktion og slippe for at lede hele aftenen!

Psssst... I galleriet kan du blive klogere på 5 film, som vi aldrig skulle have set...

5filmvialdrigskullehaveset

”Titanic”HVORFOR GAV DE SÅ HURTIGT OP MED AT PRØVE BEGGE AT LIGGE PÅ DEN DØR? HVORFOR SKIFTEDES DE IKKE TIL AT VÆRE NEDE I DET ISKOLDE VAND? Åh. Vores frustrationer er blevet mange, efter vi så filmen om Roses og Jacks smukke kærlighedshistorie. Først blev vi vildt kede af at tænke på, at tragedien faktisk er sket i virkeligheden, og efterfølgende fandt vi ud af, at filmen er lavet i 1997, og at Leonardo DiCaprio nu er ret gammel! Nooooo! Kan du sige ”Hej, far”?
All Over
”Frost”Okay, vi havde lige bestemt os for, at nu var det slut med flere bamser i sengen. På et tidspunkt bliver man vel for gammel (nej, vel?), og der skal jo ligesom også være plads til et sovende menneske i sengen. Men så skete der det, at vi mødte Olaf. Søde, skøre og syngende Olaf med gulerodsnæsen og de store fortænder. Vi fandt ud af, at man kan få ham som bamse, og så var det det. Nu er der igen totalt bamse-party på værelset.
All Over
”Mean Girls”Seriøst, Regina George og hendes ”plastik-piger” er jo så LEDE, og hvorfor skal Cady nu også begynde at være så ond? Det er jo egentlig ret mærkeligt med den her film, for størstedelen af den handler om at opføre sig sindssygt dårligt, men samtidig elsker vi alle personerne i filmen meget højt. Det giver jo ingen mening, og det har vi det altså virkelig dårligt med, for vi kan ikke lide mobbere i den virkelige verden! Det trøster os selvfølgelig, at filmen har en god morale og alt det der …
All Over
”High School Musical”Fordi Zac Efron. Lige siden vi så den første film i HSM-serien, har han spøgt i baghovedet på os, og det er ret irriterende, at hans navn bliver ved med at dukke op, når man bliver spurgt om, hvem ens celeb-crush er. Det kunne være så meget sejere at nævne en hot fyr fra en helt ny serie eller en eller anden up coming sanger, men så får man alligevel fremstammet ”Øhm, Zac Efron”. Totalt uoriginalt! (Zac, hvis du læser det her, er det bare for sjov, for vi elsker dig for evigt).
All Over
”En flænge i himlen”Vi er ikke helt de samme mennesker, efter vi har set filmen om Hazel og Gus. Der er nemlig et lille stykke af vores hjerte, der vil være revet itu for evigt, og vi har stadig tør hud under øjnene af at græde for sygt. Det sidste handler også om, at vi bliver ved med at pine os selv ved at se filmen igen og igen, fordi John Greens historie har bondefanget os. Det er ikke fair, John!
20th Century Fox

Læs mere om

MestLæste