Den 26-årige skuespiller og sangerinde Selena Gomez har selv 150 millioner følgere på Instagram, men efter hendes mening, er det ikke helt ufarligt at bruge meget tid på sociale medier som ung.

”Sociale medier har virkelig været frygtelige for min generation”, siger Selena Gomez og fortsætter:

”Jeg forstår godt, at det er fantastisk at bruge som platform, men det skræmmer mig, når man ser hvor blottede de her unge drenge og piger er, og de er ikke opmærksomme på nyheder, og hvad der ellers foregår. Det er virkelig – jeg vil ikke sige selvisk, for det føles uhøfligt, men jeg tror helt sikkert, at det er farligt!

Læs også: Selena Gomez dropper Snapchat på grund af filtre

I forbindelse med pressekonferencen fortalte Selena Gomez også, at hun ikke rigtigt selv poster en masse ligegyldige billeder – hun kan nemlig godt lide, at der er en intention med det, man lægger ud på de sociale medier.

Tidligere har Selena Gomez selv holdt lange pauser fra sine sociale medier, og hun synes også, at andre unge skal være mere forsigtige med medierne og sætte nogle tidsbegrænsninger for deres brug.