I det ene hjørne af bokseringen står kæresteparret ”Zigi” - det tidligere One Direction-medlem Zayn Malik og modelkæresten Gigi Hadid, mens youtuberen Jake Paul står alene i det andet.

På Twitter gik bølgerne højt mellem de to parter, da de langede ud efter hinanden i flabede og anspændte tweets den 23. februar 2020

Det startede med, at youtuberen Jake Paul beskyldte Zayn Malik for at være en dårlig ven. I den lille opsang på Twitter skrev youtuberen:

”Blev næsten nødt til at klappe Zane fra 1 Direction op, fordi han er en lille fyr med en dårlig attitude og næsten bad mig om at fucke af uden nogen grund, da jeg var sød ved ham… Zane, hvis du læser dette… Stop med at være sur, fordi du kom alene hjem til dit big ass hotelværelse hahaha.”

Ret flabet at beskylde andre for at være en dårlig ven, mens millioner af ens følgere ser med, og endnu pinligere var det, at Jake Paul skrev Zayns navn forkert hele vejen igennem tweetet og stavede det "Zane".

Læs også: Dylan Sprouse er klar med bar hud og hede kys i "After 2: After We Collided"

Modelkæresten Gigi Hadid ville tydeligvis ikke finde sig i, at Jake langede ud efter hendes kæreste, som hun for nyligt blev genforenet med igen efter års on-and-off forhold. Derfor gik der kun to timer før, at hun svarede med et glødende comeback, der satte youtuberen på plads.

I tweetet som fik omkring 800-tusind likes og næsten 130-tusind delinger, skrev Gigi:

”Lol, bare fordi han ikke gider at hænge ud med dig og dit pinlige slæng af YouTube groupies..? Alene hjemme med sine bedste venner som en respektfuld konge, fordi han har mig, søde. Ikke generet af din irrelevante grimme røv. Gå i seng…”

Efterfølgende må Jake Paul have fortrudt, at han overhovedet langede ud efter Zayn til at starte med – youtuberen havde i hvert fald slettet tweetet kort efter, og han havde ikke nær så mange likes og delinger, hvilket tyder på at ”Zigi” sejrede.