Kendte

Sådan siger ”Riverdale”-kollegerne farvel til Luke Perry

Af Selina Sander Jensen 5. marts 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I går aftes kom det frem, at den 52-årige ”Beverly Hills” og ”Riverdale” -skuespiller Luke Perry er død af følgerne efter et slagtilfælde. Nu siger hans kollegaer farvel.

Sidste onsdag blev skuespilleren Luke Perry indlagt efter et slagtilfælde, og det var en meget chokerende nyhed, da det i går blev meldt ud at Luke var død af følgerne.

Luke var kendt som Dylan i ”Beverly Hills” og senest som ”Fred Andrews” i hitserien ”Riverdale”. Mange af hans kollegaer fra ”Riverdale” har æret Luke på de sociale medier og delt deres tanker om tabet af Luke.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lili Reinhart, som spiller Betty Cooper, skrev i sin Instagramstory, at hun ikke kunne finde ord, og at hun var knust. På Twitter skrev hun blandt andet, at hun havde svært ved at forstå, at Luke ikke længere vil være der til at give lange krammere og til at dele hans viden og venlighed.

Læs også: Lili Reinhart åbner op omkring angst

Se Lilis Tweet her:

Mädchen Amick, der har rollen som Alice Cooper, postede et billede på Instagram. Hun skrev blandt andet, at Luke var blevet en kær ven, og at de både har grint sammen og grædt sammen. Og at hun vidste at han altid var der for hende, ligegyldigt hvad.

Du kan se Mädchens billede her:

Casey Cott, kendt i serien som Kevin Keller, brugte også twitter til at dele et par ord om tabet af Luke. Han skrev at Luke havde taget ham under sin vinge den allerførste dag på ”Riverdale” og fik ham til at føle at han hørte til der.

Se Caseys Tweet her:

Marisol Nichols, som spiller Hermione Lodge postede et billede på Instagram af hende og Luke, og skrev at hun ikke havde nogle ord.

Læs også: K.J. Apa: "Riverdale" har knækket min selvtillid

Se hendes billede her:

Vis dette opslag på Instagram

I don’t have any words now. Maybe I will later.

Et opslag delt af Marisol Nichols (@marisolnichols) den

Molly Ringwald, som spiller Mary Andrews, lagde også et billede op på Instagram af hende og Luke, og skrev at hun havde nydt at danse med Luke for en stund.

Se billedet her:

Skaberen af ”Riverdale”, Roberto Aguirre-Sacasa, delte også sine tanker på Instagram, og skrev at Luke var en far, en bror, en ven og en mentor, og at han vil savne deres mange telefonopkald, som de altid havde aftenen før en optagelse.

Se hans billede her:

Der er ingen tvivl om at Luke Perry var højt elsket blandt sine ”Riverdale” -kolleger, og at de alle skal bruge tid på at sørge over tabet af Luke.

Vi kommer til at savne vores yndlings ”Riverdale” -far og ønsker det bedste for hans kollegaer, familie og venner.

Læs mere om

MestLæste