Kendte

Justin og Hailey Bieber udskyder bryllup på ubestemt tid

Af Selina Sander Jensen 20. marts 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Selv om Justin og Hailey Bieber officielt har været gift siden september 2018, har de endnu ikke holdt en traditionel bryllupsfest. Nu udskyder de brylluppet på ubestemt tid på grund af Justins mentale helbred.

Teknisk set har Hailey og Justin været gift siden efteråret 2018, men derfor vil de stadig gerne holde en mere traditionel bryllupsfest for deres venner og familie. De har allerede udskudt brylluppet et par gange, og selv om de faktisk senest havde planlagt at holde festen i den sidste uge af februar 2019, skete det altså (heller) ikke.

En kilde har fortalt People, at Hailey og Justin stadig gerne vil fejre deres bryllup, men at det ikke er det, de fokuserer på lige nu. Kilden fortæller også, at parret endnu ikke har sendt nye ”save the date”-invitationer ud, fordi de vil vente til Justin har det bedre.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Justin Bieber i behandling for depression

Justin Bieber begyndte i februar i behandling for depression og det er det, han stadig kæmper med.

Justin lagde selv et billede på Instagram den 10. marts, hvor han skrev, at han havde kæmpet meget og følt sig helt ved siden af sig selv. Til slut spurgte Justin sine fans, om de ville bede en bøn for ham.

Se billedet her:

Kilden fortæller også, at Justin er meget fokuseret på at få det bedre både for sin egen og for Haileys skyld. Selv er Justin ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre, og Hailey vil også gerne have, at hans fokus kun er på helbredet lige nu, siger kilden.

På trods af, at Justin kæmper med depression, så glæder både Hailey og Justin sig til at planlægge brylluppet endnu engang.

Vi sender gode tanker til Justin og håber, han snart får det bedre, så de kan holde deres drømmebryllup!

MestLæste