Hailey Bieber undskylder til fan efter viral TikTok-video
Kendte

Hailey Bieber undskylder til fan efter viral TikTok-video

Af Josephine Sjelhøj 13. april 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sidste år gik en TikTok-video viralt, efter en bruger beskyldte Hailey Bieber for at være uhøflig. Nu undskylder modellen i en ny video, hvor hun blandt andet taler om, hvilken betydning, videoen havde for hende.

Hvis du er på TikTok, har du måske lagt mærke til trenden, hvor brugere rater kendisser baseret på, hvor søde de er, når de har mødt dem i virkeligheden.

Sidste år gik en lignende video viralt, da Julia fra New York fortalte om sine oplevelser som tjener. I videoen giver hun forskellige kendisser en bedømmelse på en skala fra 1 til 10, og det er langt fra alle, der ender med en topkarakter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

En af disse kendisser er Hailey Bieber, som kun får 3,5 stjerner. Julia siger i videoen, at hun har mødt Hailey en håndfuld gange, og at modellen har været uhøflig overfor hende hver eneste gang.

Den påstand fik naturligvis hele internettet til at gå amok, og videoen blev så populær, at Hailey undskyldte overfor tjeneren i to kommentarer.

- Jeg beklager virkelig, hvis jeg har haft en dårlig attitude. Det har aldrig været min intention, skrev hun dengang i kommentarfeltet, hvor hun også takkede TikTok’eren for at lave videoen.

LÆS OGSÅ: Video: Denne tatovering fortryder Hailey Bieber

På sin nye YouTubekanal undskylder Hailey nu endnu en gang overfor tjeneren. I en video, hun har lavet i samarbejde med en psykolog, taler modellen blandt andet om sociale medier og vigtigheden i at have et sundt mentalt helbred. Den virale TikTok-video havde stor indflydelse på, hvordan hun havde det dengang, og derfor reflekterer stjernen nu over, hvordan den påvirkede hende.

- Da jeg så videoen, blev jeg så ked af det. Der findes ikke nogen undskyldning for at være uhøflig. Jeg havde det dårligt med, at det var hendes oplevelse med mig, fortæller Hailey i videoen, mens hun afslører, at hun ikke kan huske Julia.

LÆS OGSÅ: Hailey Bieber: ”Corona var en velsignelse for os"

I videoen fortæller hun også, at hun ville ønske, hun aldrig havde opført sig sådan overfor tjeneren, men at hun kun er et menneske, og det betyder, at hun kommer til at lave fejl.

Se videoen, hvor Hailey taler om den virale TikTok her:

MestLæste