Musik

#WeekendVibes: 10 anbefalinger til en god juleferie

Af Anna Birch Jakobsen 18. december 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nu er juleaften lige om hjørnet - og juleferien skal selvfølgelig slåes i gang med en god portion julehygge. Mangler du inspiration til, hvad du skal lave? Læs med her, hvor Vi Unge har samlet 10 anbefalinger til en hyggelig weekend fyldt med julestemning.

Nu er der ikke lang tid til at kalenderlyset når den 24. - og vi glæder os! Juleferien skal selvfølgelig bruges på masser af julehygge med film, julebag og julemusik.

Er du i tvivl om, hvad du skal give dig til denne weekend?

Læs med herunder, hvor Vi Unge har samlet 10 gode anbefalinger til en hyggelig juleweekend.

Film og serier

"Hjem til jul" på Netflix

Hvis ikke du allerede har set første sæson af den norske juleserie "Hjem til jul", så har du masser af give dig til denne weekend. Sæson 2 af den søde serie udkommer nemlig i dag fredag d. 18. december - og den nye sæson er spækket med mindst lige så mange sjove, pinlige scener og tonsvis af julestemning som i den første sæson. Mon Johanne finder kærligheden denne jul?

Se den her.

Læs også: Kom i julestemning med 'Hjem til jul 2'

"Et fe-eventyr" på Disney+

"Et fe-eventyr" er en helt ny Disney-julefilm, som handler om Eleanor, der er en ung og ny 'god fe'-praktikant. Eleanor er fast besluttet på at vise menneskerne, at de stadig har brug for gode feer. Hun finder et bortkommet brev fra en 10-årig pige og beslutter sig for at opspore pigen for at hjælpe hende med at opfylde ønsket om at leve 'lykkeligt til hendes dages ende'. Men da Eleanor finder pigen, er hun ikke længere en 10-årig pige men en 40-årig kvinde, der har opgivet troen på den lykkelige slutning. Kan Eleanor mon overbevise hende om, at hun tager fejl?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se den her.

"Lady og Vagabonden" på Disney+

Du har helt sikkert set den klassiske tegnefilm om Lady og Vagabonden - men har du set Disneys nyere version af filmen, hvor karaktererne bliver spillet af rigtige hunde og mennesker? Det er jo ikke til at stå for - og så er der endda en smule julestemning med i den gamle klassiker!

Se den her.

Musik

"r u ok" - Tate McRae

Den canadiske sangerinde Tate McRae står bag megahittet "you broke me first", der hittede i foråret - og nu har den unge stjerne udgivet den ny sang "r u okay", der har samme vibe. Mon det bliver et nyt megahit?

Hør den her.

Eminems nye album "Music To Be Murdered By - Side B"

Eminem har i dag udgivet et nyt album som en fortsættelse på hans album "Music To Be Murdered By", der blev udgivet i januar 2020. Der er derfor blevet tilføjet 16 nye deluxe sange til de eksisterende 20, som han udgav i starten af året.

Hør albummet her.

"Relations" - Astrid S og Felix Sandmand

I forbindelse med den nye sæson af den norske serie "Hjem til jul" er der også udkommet en ny sang, som er med i serien. Den er sunget af den populære norske sanger Astrid S, der står bag hittet "Hurts So Good" og Felix Sandmand, som er med i serien.

Hør den her.

Sociale medier

@chicksforclimate på Instagram

Chicksforclimate er en instagramprofil, der samler feminisme, bæredygtighed og miljø i én girly og lærerig profil - der har nogle rigtig fine grafiske posts, som også gør det spændende at kigge på. Her kan du finde tips, tricks og vigtig viden om alt fra kvinders rettigheder til jordklodens største miljøsyndere.

Bøger

"All Your Twisted Secrets" af Diana Urban

Hvis du er vild med mysteriebøger, så skal du læse denne. "All Your Twisted Secrets" handler om seks forskellige high school-elever, der bliver inviteret til en middag - men det viser sig at være en fælde. De bliver låst inde i et rum med en bombe og en kanyle, der er fyldt med dødbringende gift. En note fortæller dem, at de har en time til at beslutte, hvem af dem, der skal ofre sig og tage kanylen - hvis ikke de kan blive enige, ender det med de alle dør. De seks studerende prøver på at gennemskue, hvordan de er forbundet til hinanden - og hvem, der ønsker dem alle seks død?

Podcasts

"Rejsen med Frederikke Legaard fra 'Den store bagedyst'"

Rejsen er en podcast produceret af HeartBeats, hvor forskellige inspirerende mennesker inviteres ind i studiet til en snak om deres rejse. I det seneste afsnit kan du møde Frederikke Legaard fra "Den store bagedyst", der blandt andet fortæller om at være med i bagedysten - og hvordan hele processen foregår. Hun afslører blandt andet et trick, som hun brugte, når de filmede noget, som hun ikke ville have med på tv.

Kreative projekter

Lav dine egne fine julekugler til juletræet

Juleaften er lige om hjørnet - så hvorfor ikke bruge weekenden på at lave nogle fine, personlige julekugler til årets juletræ? Følg DIY'en herunder og overrask dine forældre med noget nyt julepynt.

Læs mere om

MestLæste