Film & serier

Har du set Netflix-serien "Outer Banks"?

Af Line Lei Mohrsen Jensen 19. august 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du, ligesom os, heller ikke kan få nok af fede Netflix-serier, skal du helt sikkert tjekke teen-serien "Outer Banks" ud, som byder på drama, spænding og ikke mindst hotties. YAY!

Måske har du allerede hørt om charmetrolden "John B" og vennegruppen "The Pouges" - og det er der en helt særlig grund til!

"Outer Banks", som udkom på Netflix i slutningen af april 2020, har nemlig allerede vundet manges hjerter – og vi på Vi Unge synes også, at du skal se den, hvis du står og mangler inspiration til et nyt serie-maraton.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Det kan du glæde dig til på det nye Disney+

I Netflix-serien "Outer Banks" følger man en gruppe unge, der også kalder sig for "The Pouges", som bor på øen Outer Banks lidt uden for Californien. Øen er kendetegnet ved at der er et stort klasseskel, og derfor er øen opdelt efter "de rige" og "de fattige".

Seriens hovedperson er den flotte John B (Chase Stoke), som på mystisk vis har mistet sin far, der tidligere var skattejæger. Vennegruppen vil derfor hjælpe deres ven, John B, med at opklare mysteriet om hans far, der er sporløst forsvundet – og undervejs opdager de en legendarisk skat.

Kort fortalt byder serien på en historie om venskab, kærlighed, penge og en strid mellem forskellige samfundsklasser.

Hvis du (også) synes, at serien lyder spændende– så kan du tjekke den ud på Netflix lige HER!

Psst! Hvis du allerede har bingewatchet hele sæson 1 af "Outer Banks", så er der gode nyheder! Netflix har nemlig annonceret at der er en sæson 2 på vej, YAY!

Læs mere om

MestLæste